I 1984 udkom den første version af ArchiCAD. Det var samtidig med at Apple introducerede Macintosh, AutoCAD 2.0 blev udgivet og Cisco Systems stiftes. Marvin Gaye blev dræbt og AIDS-virus opdages. Sangen “Diggi-Loo, Diggi-Ley” vinder det internationale Melodi Grand Prix, Ronald Regan og Mogens Glistrup bliver genvalgt og Mark Zuckerberg, Avril Lavigne, Scarlett Johansson og Katy Perry bliver født. Kim Larsen hitter med “Midt om natten”, Metallica udgiver “Ride The Lightning” og Michael Jackson producerer videoen til “Thriller”.
Det er sket meget siden det grundlæggende princip bag ArchiCAD hed “Virtual Building”, hvilket i dag er kendt under betegnelsen “BIM”. Vi har i dag mange gange stærkere regnekraft i vores telefoner, end i datidens mest kraftfulde computere.
ArchiCAD har også udviklet sig markant:
- 1984: Programmet blev introduceret under navnet Radah, en forfortelse af de tyske ord for “Rumlig Fremstilling”: “Räumliche Darstellung”.
- 1986: Første version til Apple Macintosh.
- 1987: Første version med farver.
- 1991: Første version med indbygget rendering.
- 1993: Første version til Windows.
- 1996: Den intelligente cursor fødes.
- 1997: Team Work lader flere personer arbejde i samme fil.
- 2001: Publisher.
- 2002: OpenGL
- 2006: 2D-visninger og 3D, slås sammen med Layout og Publisher.
- 2009: BIM Server.
- 2010: Open Design Collaboration lancerer OpenBIM.
Du kan læse mere om hver version af ArchiCAD hér >>
Men ArchiCAD har som koncept ikke ændret sig i 30 år, og som det mest brugte CAD/BIM-program blandt arkitekter i Europa, er det interessant at spørge sig selv, om hvad det er, der gør brugerne så glade for programmet. Det har GRAPHISOFT lavet en lille film om:
Arkiveret under:Fortællinger, Nyheder, Set på nettet, Software Tagged: archicad, arkitekter, åbne standarder, BIM, BIM Equity, funktioner, graphisoft, IFC, software
