Der er stadig nogle som siger, at kreativitet og BIM ikke er ord, der hører til i samme sætning. – Men det tror jeg nu snarere det er personlige kompetencer end software-begrænsninger der er udfordringen.
Når det er sagt, er jeg de sidste år blevet meget klogere på ét program, som måske sætter BIM-programmerne til vægs: Rhino. Tidligere tænkte jeg, at Rhino havde sine forcer i organisk formgivet arkitektur (bløb’er) eller parametrisk formgivning med Grashopper. To områder hvor Rhino er langt foran konkurrenterne – men hvor mange af os, laver lige den form for arkitektur på daglig basis?!?
Istra Tennis Club i Moskva, Rusland af za bor architects
Nu har jeg forstået, at det ikke er derfor Rhino er så vidunderligt til skitsering og fri formgivning. Det handler om, at benytte software, hvor alt er muligt, hvor lærredet er helt blankt, når man starter skitseprocessen. Rhino egner sig fint til at lave kedelige kasser og prismeformede volumener. Og får man lyst til at være Zaha Hadid en sen eftermiddag, er det ikke softwaren, der sætter grænserne. Samtidig kan man lave ren geometri uden at tænke på, hvad der er dæk, vægge, dør og vinduer – en hver arkitekts drøm!
Men den frihed har jo også sine ulemper. BIM-programmerne gør dokumentationen væsentlig hurtigere, den hjælper med at holde styr på arealer og rumprogrammer, den kan hurtigt detaljeres til noget der kan bygges, og derfor ender Rhino-projekterne jo oftest i BIM (eller måske 2D-CAD).
I takt med at BIM-programmerne bliver stadig mere fleksible i forhold til bløde former og parametrisk formgivning og i takt med de bliver stadig lettere at bruge, kan de fleste nok ligeså godt bruge deres BIM-program til at skitsere i. – Især hvis man benytter et BIM-program, der ikke modarbejder ens kreativitet. – Og nu starter blog’ens rigtige indhold: se lige hvad disse arkitekter har lavet i ArchiCAD.
House P+G i Weinheim, Tyskland af Architekten Wannenmacher + Möller GmbH
Courtyard House i Seattle, Washington af DeForest Architects
MobiVersum af J. MAYER H. Architects
Beech House i Toronto, Ontario af Altius Architecture, Inc.
MFG i Grimisuat, Sweitz af ARCHI7
Fantails childcare i Silverdale, Auckland, New Zealand af Collingridge And Smith Architects
Så kom vi lidt rundt i verden og fik set lidt forskellige stilarter og modeluner. Samtidig fik jeg pointeret, at arkitektur ikke begrænses af at bilve udsat for BIM. – Tværtimod!
Arkiveret under:Erfaringer, Set på nettet, Software Tagged: archicad, arkitekter, BIM, BIM Equity, erfaringer, Grashopper, Rhino, samarbejde, skitsering, software
