BIM-undersøgelse overrasker!

Måske en misvisende overskrift, da DanskeARK’s IKT-undersøgelse ikke overasker os hos BIM Equity. Vi taler hver dag med så mange danske tegnestuer, at vi ved hvor problemerne og succeserne er, og vi ved hvordan man omdanner BIM-problemer til BIM-succeser.

Nå, tilbage til den omtalte undersøgelse. DanskeARKs IT-udvalg har lavet en omfattende bruger-undersøgelse, som er omtalt i det første “ugens fokus” skrevet af DanskeARKs nye direktør Pia Wiberg. – Så man må forvente at BIM har stor fokus i DanskeARK med den nye direktør!

Du kan læse artiklen hér >>

Det der overrasker DanskeARK er, at en god implementering af BIM er lettest i mindre virksomheder. Man kan måske forvente, at de små virksomheder, der på forhånd har vurderet BIM bliver svært, ikke implementerer BIM og nok heller ikke besvarer DanskeARKs undersøgelse. Men lad nu det ligge…

Det må åbenbart have været DanskeARKs opfattelse, at de store danske tegnestuer har fået implementeret BIM med stor succes, hvilket bestemt ikke er min personlige opfattelse. De større danske tegnstuer jeg har talt med (som vist nok er dem alle), har stort set alle stået med disse problemer:

• De fleste tegnstuer har ikke valgt BIM-program efter hvad der passer deres behov og budget bedst, men har valgt det sammen som “de andre” eller det som deres tidligere forhandler kan levere som opgradering.
• De fleste tegnestuer har købt software, der kræver ny hardware og hvor projekterne hurtigt bliver meget “tunge”.
• De fleste tegnestuer har ikke prioriteret at kunne arbejde godt med de åbne standarder (IFC) som bl.a. er påkrævet på offentlige projekter, og som får projekterne til at glide bedre mellem rådgiverne.
• Det er meget svært at få arkitekterne til at bruge BIM. De falder helst tilbage til AutoCAD og Sketchup. Flere synes, at arbejdet med Revit føles som at udfylde sin selvangivelse.
• Det er ikke lykkedes at kunne skitsere, formgive og lave afprøvninger i BIM, men man benytter mest BIM til at projektere de designs, der er lavet i andre programmer. 
• Der er ikke BIM i konkurrence-afdelingerne, men er der krav til BIM (IFC) aflevering, lader man en konstruktør modellere en parallel model den sidste uge før aflevering.
• Man lader i stor stil konstruktører om BIM-arbejdet. De modellerer hurtigt og med mange detaljer, hvilket gør det næsten umuligt for arkitekterne at blive ved med at foretage design-ændringer. Dette skaber en “kløft” mellem arkitekter og konstruktører.
• Konceptuelle designs og udfordrende formgivning er meget svært at få til at fungere med Revit. Skrå eller ikke parallelle vægge kan f.eks. give mange problemer. 
• Tegningerne bliver ikke så smukke som fra AutoCAD.
• Man ansætter nyuddannede konstruktører alene til at styre BIM, hvilket bliver til et fordyrende “lag” af medarbejdere på tegnestuen. 
• Der er en BIM-manager, der er ansvarlig for at lave “Families” og løbende opdatere tegnestuens objekter og templates, hvilket er et omfattende arbejde.
• Tegnestuerne tjener ikke flere penge efter at have implementeret BIM. Dette er klart det største problem, og en direkte konsekvens af alle de ovenstående punkter!

Mange tegnestuers problematiske implementering betyder, at man kun benytter BIM når der er krav fra bygherre/medrådgivere, eller at det kun er nogle særlige medarbejdere, der arbejder med BIM. Begge scenarier gør BIM til en fordyrende teknologi. For at BIM skal kunne betale sig, skal tre punkter opfyldes:

• Alle på tegnestuen skifte fra AutoCAD og Sketchup til BIM på alle projekter.
• Niveauet skal være lavest muligt i starten: man skal udelukkende benytte BIM til at levere præcis de samme tegninger som ved 2D CAD (bare hurtigere).
• Man skal vælge det BIM-program, der bedst honorerer tegnestuens behov i forhold til prisen på software, hardware og kurser. Husk at teste import/eksport i IFC-format.

Men det er stadig ikke hele løsningen. Implementeringen kræver også, at man ikke bare køber en masse software-licenser og sender alle medarbejderne på kursus. Den største gevinst opnås ved, målrettet at sætte ét BIM-projekt i gang ad gangen, med en nøje udvalgt bemanding. Projekt-teamet skal uddannes lige før projektet starter og så skal der være god support ved tegnebordene under den første del af projektet.  Der skal lukkes helt ned for AutoCAD og Sketchup i alt arbejde på det pågældende projekt. Hver gang ét projekt kører godt, kan et nyt opstartes.

Undgå generelt BIM-programmer, hvor man selv skal opbygge og vedligeholde objekt-biblioteker, da dette kan være en større post på budgettet. Når tegnestuen har gennemført flere gode BIM-projekter, kan man begynde at udbyde nye ydelser, som visualisering, 3D på byggepladsen (med en iPad), energiberegning, mængdeudtræk, automatiseret kvalitetssikring, levering af SIGMA-filer til entreprenøren, indførelse af modellen i bygherres system for drift og vedligehold, etc.

Vi har flere eksempler på tegnestuer hvor dette virker. Vi har også eksempler på at udskifte Revit med mere arkitekt-egnede programmer, som giver arkitekten lov til at udvikle og designe projektet i BIM, f.eks. sammen med Rhino/Grashopper.

Det er synd, at DanskeARK ikke tager problemerne til sig (hvis de overhovedet har registreret dem), og insisterer på at BIM er værdiskabende, så tegnestuerne skal være skarpe på, hvordan de får BIM til at give overskud på bundlinien og samtidig giver arkitekterne et værktøj som understøtter deres faglighed!

Pia, du ringer bare ;-)