Arkitekter og ingeniører har altid haft et konfliktfuldt forhold til hinanden. Med forskelligt udgangspunkt og agendaer arbejder de sammen på byggeprojekter, der udover at honorere krav fra entreprenør såvel som bygherrer, samtidig skal tilgodese de kommende brugeres ønsker.

Typisk foregår samarbejdet mellem de to faggrupper i parallelle forløb, hvor arkitekter og ingeniører – med forskudte faser, hvor de hele tiden venter på hinandens arbejde – sender tegninger eller 3D-modeller til hinanden.
Med BIM som arbejdsmetode er der fælles filformater, der gør det lettere at udveksle tegninger og modeller mellem forskellige aktører og programmer. De fælles filformater gør det muligt at koordinere og kvalitetssikre projektet, så man eksempelvis undgår at vinduer åbner op i søjler, eller at ventilationsrør rammer stålbjælker under loftet. På mange projekter vælger parterne, at indgå IKT-aftaler, der i detaljer beskriver en arbejdsgang, hvor arkitekterne og ingeniørerne aldrig rører hinandens ansvarsområder, så ingeniøren eksempelvis tegner den bærende del af en væg, mens arkitekten tegner isolering, beklædning, vinduer og vindueshuller. Dette gør i sagens natur samarbejdet utrolig kompliceret, og fører til at byggeriets parter søger at udvikle nye og mere intelligente måde at arbejde på.

Der findes tegnestuer, der adresserer denne problemstilling og med BIM som omdrejningspunkt vælger, at arbejde meget tættere sammen omkring deres tegninger og 3D-modeller. Dette er tilfældet hos Bønnelycke MDD og Constructa – rådgivende ingeniører og arkitekter, der aktuelt arbejder sammen på et mindre infill-projekt i Aarhus.

Bønnelycke MDD er en lille tegnestue, som laver produktdesign, grafik, indretning og arkitektur i mindre skala. De har arbejdet med BIM siden 2007, og arbejder i BIM fra første skitse til afsluttende aflevering uanset projektets karaktér og størrelse. Dette giver blandt den fordel, at alle informationer omkring projektet er samlede i én fil, hvilket gør det let at vende tilbage til projekter, der måske er lavet af andre medarbejdere og arbejde videre uden at miste hverken tid eller viden.
For at få en tættere dialog med ingeniørerne kontaktede Bønnelycke MDD BIM Equity, som etablerede kontakten til Constructa – rådgivende ingeniører og arkitekter, der bruger samme BIM-platform, som Bønnelycke.

Constructa er både ingeniører og arkitekter, og deres arbejde spænder derfor fra skitsering og udvikling af projekter til projektering, statiske beregninger, energiberegninger, tekniske installationer, brandforhold, tilsyn og opfølgning på byggepladser. “Vi spænder vidt og er gode til det – vi bygger på begejstring”, siger Preben Nørlund med et glimt i øjet. Han er uddannet arkitekt og fungerer også som BIM-manager på tegnestuen. Projekterne er i alle størrelser og opføres over hele landet med alle typer bygherrer. Netop fordi Constructas medarbejdere både omfatter arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og tekniske designere, er tegnestuen vant til at indgå i tætte, tværfaglige samarbejdsprocesser. Preben Nørlund fortæller, “Vi har en god forståelse for hinandens fag, og for at vi arbejder sammen om at nå et fælles mål. Det øver vi os hele tiden i – fra projekt til projekt”.

Det aktuelle projekt, de to tegnestuer arbejder sammen om, er en 3-etagers bygning med boliger i forskellig størrelser, hvoraf nogle har tagterrasser. Udover spændende formgivning har bygningen en særlig høj energiklasse, hvilket har sat skarpe krav til arkitekten. Projektet er skitseret i ArchiCAD til myndighedsansøgning af Bønnelycke MDD på deres interne BIM Server, der lader medarbejderne arbejde samtidig i BIM-projektet. Nu, hvor ingeniørerne skal på banen, har projektteamet valgt at fortsætte arbejdet i ArchiCADs BIM Server og bare give ingeniørerne adgang over internettet. Dette er en ret enkel proces og består blot i, at man opretter nye brugere, udveksler brugernavne og adgangskoder åbner nogle “porte” i virksomhedens “firewall”.
“De logger bare på og det gør vi også, og så bliver der bare arbejdet fra begge sider. – Og det er vildt fedt”
Nikolaj Knudsen, arkitekt, Bønnelycke MDD
Struktureret samarbejde
Det lille projekt er en test af, hvordan samarbejdet mellem tegnestuerne bedst struktureres, og derfor er samarbejdet indledt med blot to enkle regler: Første regel er, at ingeniørerne navngiver deres lag, tegnings-layouts, pensets og så videre med forbogstaverne “ING”, så det er let at skelne arkitekternes og ingeniørernes arbejdsområder fra hinanden. Samtidig ændrer ingeniørernes arbejde ikke alle de tegninger, som arkitekten allerede har udarbejdet. Regel nummer to er, at man ikke piller ved de andres dele. Dette betyder, at hvis ingeniørerne eksempelvis ikke kan få plads til deres installationer i arkitekternes skakte, beder de arkitekterne om at gøre skakten større fremfor selv at gøre det. Dette sikrer, at ansvarsfordelingen gennem hele projekteringsfasen er intakt og entydig, samt at både konstruktioner, installationer og arkitektur er løst med de rette fag-kompetencer.
Sikkerhed er en af fordelene ved at arbejde med en databasestruktur, hvilket BIM Serveren i virkeligheden er. Der er 3 parallelle backup-funktioner, der sikrer at man ikke mister data, også selv om medarbejdere bevidst sletter eller ændrer modellen, og man senere fortryder dette. – Man kan så at sige “rulle tiden tilbage” for at genskabe den tidligere model. Samtidig har BIM serveren rettighedsstyring af brugernes profiler, og man kan derudover se, hvem der har ændret hvad og hvornår ved at kigge i log-filerne. Dette giver en fintmasket sikkerhed for de fleste tænkelige fejl.
“Der har endnu ikke været nogen problemer med denne aftale. Struktur er selvfølgelig altid vigtigt, men der er ikke behov for en lang BIPS-aftale”
Preben Nørlund, arkitekt, Constructa – rådgivende ingeniører og arkitekter
Nikolaj Knudsen er den ansvarlige arkitekt på projektet og han er meget imponeret over fordelene ved at arbejde over en fælles BIM Server. “Indtil videre har vi én model og tegnings-layouts er opdelt i to. Det fungerer meget let, selv om ingeniøren har andre standarder, end vi har. Men det betyder også, at der er dele af vores model, der gradvis bliver givet til ingeniøren – hvilket sker helt gnidningsfrit. Med hensyn til ejerskab er man vant til at kende hele sin model, men nu dukker der pludselig installationer og konstruktioner op, så man har mulighed for at se hvad ingeniøren har tænkt sig”, fortæller Nikolaj og pointerer, at det ikke kun er rent model-teknisk, at samarbejdet effektiviseres. “Vi slipper helt for at dele projektet på Byggeweb, hvor man skal ind på én eller anden hjemmeside og downloade modeller og tegninger. Nu kommer løsningerne bare ind automatisk”, forklarer Nikolaj og forsikrer samtidig, at træerne ikke vokser ind i himlen, “En gang i mellem kan BIM Serveren godt være lidt sløv, når man lige starter op og skal loade data. Derefter kører det i fint tempo.”

Normalt er samarbejdet mellem arkitekt og ingeniør typisk mere kompliceret, da man arbejder meget adskilt. En typisk udfordring er, at den ene part ikke ved, hvilke løsninger den anden part vil foreslå, før de er næsten færdige med designfasen og skal have udbuddet ud. “Så ser man ingeniørens løsninger, og der kan være fejl, man ikke når at få rettet ind, hvis man måske har talt forbi hinanden”, siger Nikolaj, der er vant til en masse tegningsadministration. “På større projekter med mange aktører er koordineringen så svær via Byggeweb, hvor alle eksempelvis uploader om fredagen. Så kommer der 20.000 tegninger med skyer og rettelser, og man kan næsten ikke overskue det hele. Det kan være svært at finde rundt i, hvad der er de gældende løsninger, og alle fagrådgiverne har ligesom deres egne agendaer kørende”, indrømmer Nikolaj og uddyber, “man er kun ansvarlig for sine egne tegninger. De færreste gider at tegne tingene to gange, men det kommer man alligevel til i sidste ende”.
Samarbejde, der skaber bedre løsninger
De tekniske dele af samarbejdet falder hurtigt i baggrunden, når de daglige udfordringer skal løses. Preben Nørlund fra Constructa, synes han er kommet tættere på arkitekten. “Det, der er godt ved at arbejde på samme model over BIM Server, er, at man kommer tæt på hinanden. Det føles som om, de andre sidder lige på den anden side af væggen”, siger Preben, men årsagen er faktisk en lille teknisk funktion i BIM Serveren, “vi bruger den indbyggede chat-funktion i BIM Server meget. Det fungerer supergodt, men ellers er telefonen jo også lige ved hånden”.

ArchiCAD er oprindeligt lavet til arkitekter, hvilket gør det godt til skitsering og afprøvninger og gør det intuitivt at lave smukke tegninger. For ingeniørerne er konstruktioner allerede indbygget i programmet og modellering af installationer sker gennem et plug-in kaldet MEP Modeller. “Min oplevelse af MEP Modeller på dette mindre projekt er, at det fungerer helt problemfrit”, siger Preben Nørlund, som ikke mener, at det er problematisk for ingeniører at benytte et BIM-program udviklet til arkitekter. Mange af de nye medarbejdere hos Constructa er uddannede på Ingeniørskolen i Aarhus, som alene benytter ArchiCAD som BIM-program til bygninger, hvilket gør det let at få kvalificerede medarbejdere med BIM-kompetencer.

Mange projekter ender i tvister, voldgiftsager og retssager. Med et så tæt samarbejde, som de to virksomheder har udviklet, bliver rådgiverne stillet tættere og med det øgede samarbejde bliver risikoen for twister mindre. Med gode spilleregler for samarbejdet minimeres risikoen yderligere. Juridisk set har Constructa udelukkende ansvaret for de dele af projektet, der er markerede med forbogstaverne “ING”. Det betyder, at der er to afgrænsede projekter – et ingeniørprojekt og et arkitektprojekt – selv om de er i samme model. “Vi er blevet mere klare på, hvad der er ingeniørernes og hvad der er arkitekternes opgaver. Vi ændrer ikke på hinandens objekter, men bruger den indbyggede chat-funktion, som fungerer rigtig godt. Lægger vi en bjælke ind, kan arkitekten hurtigt se resultatet og komme med kommentarer eller alternative forslag. Dette giver bedre løsninger og effektiviserer samarbejdet”, fortæller Preben.
“Om det er ArchiCAD og BIM Serveren der har været så godt for samarbejdet, ved jeg ikke. Det kan også være et tilfælde, at vi er faldet så godt i hak med Constructa. Men det fungerer suverænt”
Nikolaj Knudsen, arkitekt, Bønnelycke MDD
Tydelige grænseflader
At ingeniørerne modellerer deres løsninger ind i arkitektens model, gør grænsefladerne tydeligere, og det bliver lettere at skabe fleksible løsninger i en uformel dialog. “Det er ikke så mystisk. Man udsætter ikke tingene til senere, og det er let at tale sammen og finde frem til en hurtig løsning”, siger Nikolaj Knudsen, som ikke kan skjule sin begejstring, “når jeg nu er så heldig, at ingeniøren sidder og tegner projektet i ArchiCAD, så vi kunne ikke ønske os mere. Vi har lige haft et lille projekt med et mindre hus, vi lige uploadede på BIM Serveren og fik et hurtigt prisoverslag fra Constructa. Det var super let i forhold til at sætte tegninger op og holde møder frem og tilbage. Med én fil har de alle vores oplysninger om bygningen. Jeg kan ikke se, hvordan det kunne være lettere”.

I forhold til det lille pioner-projekt de to virksomheder udvikler sammen, er det for tidligt at vurdere om og eventuelt hvor i processen, problemerne vil vise sig. Det ser ud til, at projekt-teamet lægger kræfter i at udvikle denne form for samarbejde, med det mål for øje, at minimere fejl og effektivisere samarbejdet. “Nu har vi prøvet det, og vi kunne godt. Fremover er det kun småjusteringer, der er behov for”, afslutter Nikolaj interviewet. BIM server er en simpel løsning med stor værdi for både rådgiverne og projektet som helhed. Når man spørger rundt blandt andre rådgivere, der har taget BIM til sig, fortæller mange at de også overvejer at gå den vej. Nogen skal gå forrest – i dette tilfælde har det været to jyske tegnestuer med en fælles mission.

Arkiveret under:Erfaringer, Fortællinger, Interview Tagged: archicad, arkitekter, BIM, BIM Equity, BIM-server, erfaringer, funktioner, IFC, ingeniør, konstruk, konstruktioner, MEP, MEP-modeller, objekter, rendering, samarbejde, skitsering, software, TeamWork, udveksling, visioner, visualisering
