Landskab skal også være BIM…

Der er allerede 24 tilmeldinger til vores gå-hejm-møde for Landskabsarkitekter d. 8. december 2015. – Der bliver fuldt hus!

Men hvorfor er det, at nu også landskab skal belemres med BIM? Kan vi ikke holde fast i mange års traditioner fra BIPS og IKT-bekendtgørelser, hvor landskab og anlæg får lov til at gå fri for krav til samarbejde, mængdeudtræk, koordinering og kvalitetssikring? Er landskabsarkitekter ikke den sidste rigtig kreative del af byggeriet, som kan klare sig med farveblyanter og et bollejern (den dér lineal som tegner cirkler i alle dimensioner)? Kan man overhovedet tegne blomster med en computer?

De fleste større landskabstegnestuer arbejder i dag digitalt med CAD-sytemer udbygget med plugins, som f.eks. LAND, der giver funktionalitet som minder om 3D-projektering. Mange visualiserer i 3D med bl.a. Sketchup og bygger jordprofiler i Rhino og måske endda Grasshopper. Som del af projekteringen er endeløse mængdeberegninger, der ofte resulterer i Exel-ark med uendelige mange faner i bunden.

Dog er der stadig en vilje til at holde fast i sin faglighed og ikke lade andre aktører trække værktøjer og metoder ned over hovedet på sig. Dette ses i arbejdet med at skabe smukke tegninger gennem en stor bearbejdning af stregtykkelser og -typer, kombinationen af forskellige hatches, efterarbejde i Adobe Illustrator, samt håndskitser og referencefotos som tillæg til de mere tekniske tegninger. Det ses også i, at de tegnestuer, som har været fremme i skoen med at vælge software som f.eks. Civil3D og Revit, i mange tilfælde har valgt det fra igen, da det ikke giver fordele nok til at forsvare det større tidsforbrug på at skabe indhold i programmerne.

Måske ligger hemmeligheden i at benytte BIM som det grundlæggende værktøj, der samler 2D-tegninger, 3D-model, mængder og informationer, men kun i den udstrækning det giver mening. Det er f.eks. næsten altid smart at have en jordprofil, som danne udgangspunkt for snit og jordballance, men måske ikke værd at placere kantsten og taktile fliser i 3D. Nogle gange kan mængdeudtræk være fra skraveringer i plan, hvis det er på den måde, man får størst værdi i forhold til indsatsen. Måske er nøglen at vælge et program, som er fleksibelt nok til at kunne skabe smukke tegninger og samtidig levere den teknisk 3D-model, uden at man skal taste endeløse rækker af tal ind.

En ofte overset værdi af BIM, er at benytte det som en grundlæggende datastruktur, der egner sig rigtig godt til at udveklse data mellem forskellige programmer. Så BIM kan være det der samler 2D-underlag fra landinspektører, de første skitser, eksisterende terræn-profilen skabt fra en lasermålt XYZ-fil, fremtidig forhold som 3D fra Rhino og Grasshopper, diagrammer og referencefotos, samt hele projekteringen, der vil være en mellemting imellem 2D og 3D. Som overbygning kan BIM-projektet fra landskabsarkitekten koordineres med de andre fagrådgiveres BIM-projekter i Solibri Model Checker, hvor også et samlet mængdeudtræk kan foretages og kobles til f.eks. SIGMA til kalkulation og planlægning. Alternativt kan fag-modellerne benyttes til en samlet visualisering, måske i “realtime”, hvor man selv kan bestemme sin vej gennem projektet og undervejs skifte årstid og klokkeslet. Koordinater leveres i 3D til de udførende parters maskiner og tegningerne kan opdateres løbende på iPads i BIMx. – Det er hverken utopi eller science fiction, men teknologi der i dag bliver brugt sporadisk i større byggerier. Det er dog langtfra nødvendigt at gå så langt, for at høste gevinsten af BIM for landskabsarkitekter.

Jeg håber på at se en masse interesserede landskabsarkitekter til vores gå-hjem-møde og til at diskutere fordele og ulemper ved en teknologi og metode, der presser sig på i faget…