GRAPHISOFT inviterede for nyligt en mindre gruppe af danske arkitekter til virksomhedens hovedkvarter i Budapest, for at sikre sig, at ArchiCAD, BIMx og BIM Server fungerer optimalt i forhold til de danske tegnestuers specifikke behov.
Læs nyheden på Licitationen hér >> (kræver medlemsskab)
Arkitekternes kreative workflow er en svær størrelse – også at få til at fungere optimalt i forhold til at arbejde med Bygnings Informations Modeller. ArchiCAD er et BIM-program udviklet tilbage i starten af 1980′erne – af arkitekter til arkitekter. I takt med at programmet har udviklet sig i 30 år, har GRAPHISOFT stadig fokus på arkitekternes workflow.
For at vise virksomhedens dedikation til arkitekt-tegnestuerne, og for bedre at forstå de danske arkitekters særlige behov, inviterede GRAPHISOFT og BIM Equity tre tegnestuer på tre dages besøg i Budapest, hvor samtalen bl.a. rundede behovet for et tæt workflow mellem ArchiCAD og 3D-formgivningsprogrammet Rhino (og Grashopper), som i høj grad bliver brugt på mange af de mere kreative tegnestuer. Denne overgang klares i dag med et plugin til Rhino, som kan eksportere direkte i ArchiCADs objekt-format (GDL), men GRAPHISOFT er parate til at se på, hvordan forbindelsen kan blive endnu bedre i fremtiden.
De tre tegnestuer som besøgte GRAPHISOFT var BIG (Bjarke Ingels Group), JUUL | FROST arkitekter og POLYFORM.
Tegnestuerne har et generelt ønske, om at kunne benytte de bedste værktøjer til de opgaver hvert værktøj er bedst til, fremfor at benytte ét stort program, som kun løser hver opgave til et acceptabelt niveau. På denne måde kan man f.eks. sammensætte Rhino/Grashopper (avanceret parametrisk design), ArchiCAD (BIM-Skitsering/projektering), Artlantis (visualisering), Sigma (tid- og pris-beregning) og Solibri Model Checker (kvalitetssikring) til et fuldt udbygget workflow for hele projektforløbet på tegnestuen.
GRAPHISOFT viste også hvordan ArchiCAD vil udvikle sig over de næste år, og det er helt tydeligt, at fokus er på at give arkitekten størst mulig værdi af den “virtuelle prototype”, som BIM-projektet i virkeligheden er. Dette betyder bl.a. at de større tegnestuer vil kunne lægge deres BIM Server i “skyen” med den ny “BIM Cloud”, som lanceres til efteråret…
Selv topledelsen hos GRAPHISOFT, som bl.a. også tæller bestyrelsesmedlemmer fra Nemetschek (Europas største softwarevirksomhed for byggebranchen) tog sig tid til at lytte til de danske arkitekters syn på, hvordan BIM bedst muligt vil blomstre i Danmark. Det var rart at se, hvordan GRAPHISOFT allerede ligger tæt op af de danske tegnestuers forventninger.
Der blev også tid til at tale om OpenBIM (IFC) og energievaluering, ligesom tegnestuerne og BIM Equity fik mulighed for at vidensdele omkring hvordan man bedst muligt takler BIM-udfordingen og høster BIM-mulighederne på tegnestuerne…
Allerede til juni tager BIM Equity igen afsted med til Budapest med danske tegnestuer, for at deltage i GRAPHISOFTs “Key Client Conference”, hvor bl.a. BIG holder et oplæg for de internationale deltagere på konferencen.Overskriften på dette oplæg er “BIG Ideas in a BIM content” og kommer til at handle om BIGs “mindset”, og hvilke konsekvenser dét har for BIM på tegnestuen. Der vil også være konkrete eksempler på projektering på BIG’s projekter, deres erfaringer med Revit og om hvorfor de skiftede til ArchiCAD. – Så er der noget at glæde sig til :-)
Arkiveret under:Event, Fortællinger, Nyheder, Set på nettet Tagged: archicad, arkitekter, artlantis, åbne standarder, BIM, BIM Equity, BIM-server, BIMx, erfaringer, GDL, graphisoft, IFC, implementering, model checker, revit, samarbejde, skitsering, software, Solibri Model Checker, udveksling, visualisering
