Disclamer: Følgende beskriver GRAPHISOFT, som øjenvidne-historie, fra den ArchiCAD fan-boy jeg dagligt prøver at undertrykke. Så er du advaret.
GRAPHISOFT afholder i disse dage deres årlige partnerkonference, hvor de bl.a. giver et indblik i, hvordan de ser markedet og fremtiden for BIM. Omkring 300 deltagere er samlet i Budspest for at danne et fælles udgangspunkt for næste års BIM-fokus, og for at fejre 30-års fødselsdag for ArchiCAD.
Som noget helt specielt i år, er det ikke kun GRAPHISOFT der præsenterer, men også Lars Chr. Chistensen fra Norge. Der er ejer af multiBIM og til arrangementet er inviteret som “Technology Expert”. Budskabet fra Lars handler om, at der – i hans øjne – er for stor fokus på tegninger og for lidt fokus på de værdifulde informationer – “I’et” i BIM. Alt for ofte ser man “ClosedBIM”, hvor parterne ikke deler nok viden, frem for OpenBIM, hvor rådgiverne frit udveksler modeller og information mellem deres BIM-programmer.
Skal man sætte fokus på værdien af BIM, mener Lars, at det først og fremmest handler om at sikre bygherren vælger de rettet projekter, men på længere sigt bliver drift og vedligehold den vigtigste brug af BIM. Lars Chr. Cristensen ser derfor et stort behov for flere konsulenter som han selv, der agerer BIM-doktor, mønsterbryder, informations-arkitekt og projekt psykolog. Erfaringerne henter han bl.a. fra sin tid hos den store norske entreprenør HENT, som har stor fokus på OpenBIM og benytter ArchiCAD som det primære værktøj. Han har været ude for arkitekter, der åbent erklærer, at “du må ikke se modellen, for vi kan kun stole på tegningerne.” Hvis dette er tilfældet, arbejder man ikke optimalt med BIM!
En interessant detalje er, at HENT laver egne modeller, som er “purpose built” og struktureret alene efter deres behov for kalkulation og kvalitetssikring af projektet. På nogle projekter har de ved avanceret mængdeudtræk, lavet besparelser, som svarer til at de har “tjent” NOK 300.000 på kun 3 timer. – Vildt! Alene besparelsen ved tidlig kollisionskontrol er væsentlig større end alle samlede udgifter ved BIM…
En helt ny trend er visuelle visninger af fejlrapporter, med “heatmaps”, hvor man kan få et overblik over hvor problemerne i projektet er. Grafer over hvor mange fejl der er, og hvem der genererer dem. Lars sætter til slut tingene lidt på spidsen med en kommentar om, at p.g.a manglende standarder i byggebranchen, er det som om, parterne kører samme retning i hver sin side af vejen, og derfor skaber unødvendige ulykker. – Ulykker uden menneskelige ofte, kun ekstra udgifter.
Så blev det tid til en status fra Victoris Varkonyi , GRAPHISOFTs CEO, som kunne fortælle at GRAPHISOFTs licenssalg i år er i stærk vækst – lige som de foregående år. USA har vækstet med over 30% og selv i Ungarn – der altid har været ArchiCAD-land – er der mere end 20% vækst. Norge har haft en vækst på 9%, hvilket giver dem en markedsandel på 60% af det kombinerede CAD/BIM marked. Det er ikke helt de tal vi ser i Danmark, men vi kan glæde os over, at der hvert år bliver mange flere ArchiCAD brugere på verdensplan.
I dag er ArchICAD ensbetydende med OpenBIM, Teamwork & bedste BIM-performance. Næste skridt er mobile platforme, og hvordan de kan forbindes tættere til BIM-projektet. GRAPHISOFT vil fremover fokusere mere på design/build virksomheder, og gå fra fokus på tegninger til fokus på koordinerede modeller.
Som et eksempel på denne strategi kobler den kæmpe byggevirksomhed, Nikken Sekkei i Japan, i dag et komplet workflow via OpenBIM med ArchiCAD i centrum, og dernæst andre programmer som Rhino, GRASHOPPER, Digital Project, Solibri, Tekla, Revit og mange andre. GRAPHISOFT er dedikeret til at skabe et godt workflow mellem en masser små, fleksible programmer, da man ikke både kan skabe god udveksling mellem forskellige programmer og samtidig bygge én platform på ét program til alle formål. Det er enten eller.
Dette ses også på den måde, at ArchiCAD – i to versioner af gangen – løser komplekse problemer på tegnestuerne. Med ArchiCAD 13/14 handlede det om samarbejde med BIM Server og IFC-udveksling. I ArchiCAD 15 og 16 handlede det om at får BIM ind i skitse/konceptfasen, med frie modelleringsværktøjer som Shell og Morph. ArchiCAD 17 gik efter at gøre projekteringsfasen bedre med prioritets-baserede knudepunktsdetaljer og gad vide hvad ArchiCAD 18 kommer til at handle om ;-)
GRAPHISOFTs ser som sagt en fremtid i Design/Build-virksomheder, med en tæt integreret workflow omkring BIM-programmet (ArchiCAD), samarbejdsplatformen (BIM Server), de mobile platforme (BIMx), og i at koble dette til udveksling af referencemodeller via OpenBIM. Dette sætter igen fokus på “I’et” i BIM, hvilket kun er muligt med den “cutting edge technology” som GRAPHISOFT har, når det gælder performance, fil-størrelser, server-teknologi, m.v. Og det er helt nødvendigt, for at bygge de super-detaljerede BIM-modeller, fyldt med den information, der er nøglen til Design/Build succes. Det handler om at skabe mérværdi med et inspirerende workflow.
Der var også et oplæg af Ákos Pfemeter, der handlede om noget helt nyt, BIMcloud, der selvfølgelig stadig er top hemmeligt. Deraf denne krypriske video, hvor man ser en gruppe arbejde tæt sammen, og få succes p.g.a. deres synkrone præcision:
“Cloud” for GRAPHISOFT handler om løsninger der styrker samarbejde og workflow, frem for at flytte de programmer vi kender i dag til skyen. Vi skal arbejde smartere, ved at lægge data på internettet. BIMcloud bliver lanceret sammen med ArchiCAD 18, så man må væbne sig med tålmod lidt endnu. – Men sæt lige et kryds i kalenderen d. 6. maj!
Til sidst var der et oplæg af Rob Jackson fra den store engelske arkitekt-tegnestue, Bond Bryan, som fortalte om deres BIM-rejse. Det hele startede tilbage i 1984, som i 2005 blev til det som Rob i dag betegner som “lonely BIM”. I 2011 var OpenBIM fast del af arbejdsmetoden, hvilket betyder, at samarbejde og vidensdeling er det nye sort. Skal Rob kigge frem i tiden skifter fokus sansynligvis til BIM-baseret drift/vedligehold.
Vidensdeling handler i høj grad om at arbejde med standarder der skaber struktur, som IFC, COBie, BCF, detaljeringsgrader, navngivning, lagstrukturer, m.v., som beskrives internt med manualer og eksternt i aftaler. BIM-programmer som Solibri Model Checker og Microsoft Excell er lige så vigtige som ArchiCAD og Revit. Uddannelses-materiale og templates er vigtige interne værktøjer.
Det er enormt interessant, at følge en stor virksomhed som GRAPHISOFT i hvilken retning de ser fremtiden. De har jo Europa som udgangspunkt og en baggrund i arkitekt-branchen, så det sætter jo præg på deres løsninger. De er meget stolte af hvad de har skabt, og den værdi det skaber i hele verden. Det er et fællesskab, der er fedt at være en del af!
Arkiveret under:Event, Fortællinger, Nyheder Tagged: archicad, arkitekter, åbne standarder, BIM, BIM Equity, BIMcloud, BIMx, graphisoft, IFC, morph, revit, samarbejde, skitsering, software, udveksling
