Vi elsker når vores kunder er glade for BIM, og vi elsker når aviserne skriver om det. Det er nemlig vigtigt, at også de positive historier kommer frem. – Og hvad er så bedre end at åbne ArkByg til morgenkaffen og i ét opslag se to af vores allerbedste samarbejdsparter være repræsenteret.
Den største artikel er om den aarhusianske tegnestue OOOJA, der projekterer deres første større projekt i BIM og samtidig danner sig deres egne erfaringer med projektering.
Der ændrer noget i selvforståelsen for tegnestuen, omkring deres brug af værktøjer, men i højere grad omkring hvordan de skaber deres arkitektur. Læs artiklen hér >>
Anden artikel er om den københavnske tegnestue JUUL | FROST arkitekter, som har skitseret og projekteret Örebro Handelshøjskole som BIM-projekt.
Tegnestuen har også været ansvarlige for koordinering og kvalitetssikring af rådgiverteamets fag-modeller, hvilket har medført en process, der nu præmieres af foreningen BuildingSMART, som er fader til fil-formatet IFC – nøglen i at løfte kvaliteten i byggebranchen. Projektet har vundet titlen “Heroes of Interoperability”, der vist bedst kan oversættes til “helte for tværfaglig vidensdeling”. Læs artiklen hér >>
Med en lille – men stolt – tåre i øjenkrogen, lukker jeg min avis og tager afsted på arbejde, velvidende om, at BIM gør en forskel i hverdagen for rigtig mange mennesker og virksomheder derude…
Arkiveret under:Interview, Nyheder, Set på nettet Tagged: archicad, arkitekter, åbne standarder, BIM, BIM Equity, erfaringer, IFC, implementering, JUUL | FROST, OOOJA, samarbejde, skitsering, software, Solibri Model Checker, udveksling
