Quantcast
Channel: software – BIM Equity
Viewing all 152 articles
Browse latest View live

Cinerender: Visualisering af BIM

$
0
0

En af vores erfarne ARCHICAD-brugere, Anne Marie Halling, er arkitekt og driver sin egen én-mands-tegnestue med omdrejningspunkt fra et kontorfællesskab i Værløse, nord for København.

View_11

Nogle tror, at BIM giver mest mening for store tegnestuer og store projekter, men sandheden er, at en logisk arbejdsproces – hvor 2D-tegninger, 3D-modeller, mængder og anden information hænger sammen – er mindst lige så vigtig for små tegnestuer med private kunder, hvor økonomien er stram på ethvert projekt.

Anne Marie Halling har arbejdet i BIM i mange år, og værktøjet er blevet en grundlæggende del af hendes arbejdsgang. Projekterne strækker sig fra “opfriskning” af trappeopgange og privat køkkener til boligprojekter og mindre erhvervsbyggeri. – Og så er der altid nogle vilde skitseprojekter der bobler, f.eks. et museum for krigsskibe, med udstillingsrum under vandet.

View_2

Projekterne viser Anne Marie mig på sin iPad, hvor nye og gamle opgaver ligger i BIMx – et interaktivt portfolio, med eksempler på alt mellem himmel og jord. En smart måde, at kunne tale med nye kunder om sit syn på arkitektur, hvor man let bliver en inddraget hvert projekt, når man på skærmen går rundt i bygningerne. For de små tegnestuer er BIMx blevet et næsten uundværligt værktøj, hvor man hurtigt – og derfor billigt – kan visualisere BIM-projektet med de seneste ændringer.

Men årsagen til dette indlæg er, at Anne Marie nu er begyndt at dykke længere ned i visualisering i CineRender (hele software-kernen fra Cinema 4D), der er indbygget i ARCHICAD. Det er jo helt logisk at lave præsentations billeder af 3D-modellen, når nu den er en del af BIM-projektet. Men hvor de større tegnestuer har tendens til at lave “high-end renders” i professionelle visualiserings-programmer, så er det min opfattelse, at mange mindre tegnestuer benytter deres BIM-program til det samme. Og hvorfor ikke, når nu funktionaliteten er indbygget…?

View_1

I dette blogindlæg er der en række visualiseringer af det samme projekt, hvor nye boliger etableres i et eksisterende tagrum. Hér giver BIM også mening, måske specielt med renoverings-værktøjet, der automatisk holder styr på alle de tegninger, der er forbundet med et renoverings-projekt.

Det interessante ved illustrationerne til projektet er, at det er meget ærlige og tydeligvis arkitektoniske visualiseringer. Dette skal f.eks. ses i modsætning til de salgsillustrationer man ser i Søndagsberlingeren, hvor det er udsigten i kombination med udvalget af hårde hvidevarer, der er fokus i billedet.

View_9

Som arkitekt handler visualisering om at forklare værdien af rum og de kvaliteter der ligger i sammenhængen mellem rum, materialer og det lys der naturligt tegner rummene. – Også selv om det er under skrå lofter og med begrænset areal.

Det er ikke let at styre en sådan illustration, hvor man ønsker at møblere sparsomt, men samtidig give indtryk af boligen er beboet. Indretningen skal være pæn og ikke for smart, men vigtigst af alt, skal møblerne falde i baggrunden, så fokus bliver på arkitektur og ikke møbelkunst.

View_10

At kunne vise lyset rigtigt, kræver også at der er kontrast i billedet, og at man derfor ikke er bange for at hvide overflader ikke fremstår fuldt belyst (eller overbelyst), men nogle steder mørke, selv om der er skyfri himmel udenfor vinduet. En ærlighed, der også ses i kompositionen af de små rum, hvor man – modsat ejendomsmæglernes fotografier med fiskeøje-objektiv, der får selv det mindste rum til at ligne en festsal – giver plads til at vise, at man kigger ind gennem en døråbning, fra ét rum til et andet.

En sidste kommentar, er oplevelsen af materialer. I den øverste illustration hér på siden er kameraet placeret få centimeter over gulvets brede lyse planker, så man næsten kan mærke varmen og dufte træet, som et barn der leger på gulvet. Det er fordi, gulvets materialitet i kontrast til malede hvide vægge og lofter, giver varme og tyngde til boligen og fortæller noget om naturen.

View_5

I billedet lige over denne tekst, ser man ind i et badeværelse hvor det kolde blålige himmellys oplyser rummet, mens man kigger ind fra et rum, hvor sollys reflekteres i trægulvet og skaber et varmt lys som kontrast.

Når man visualiserer inde i sit BIM-program er fordelen, at man allerede har fået en 3D-model  forærende, og også at man ikke skal investere og uddanne sig i flere programmer. En stor fordel er, at hver gang projektet ændres, så opdaterer illustrationerne sig automatisk og et nyt tegningssæt med smukke visualiseringer kan udsendes. – Tænk på alternativet, hvor modellen skal opdateres i et render-program, og efterarbejdelse i Photoshop før billederne indsættes i tegningsmaterialet! Der er mange timer gemt i den forskel…

View_12

Når man kigger på internettet og sammenligner kvaliteten af visualiseringer fra forskellige programmer, så er de næsten allesammen så smukke, fotorealistiske og altid af fantastiske boliger med swimmingpool og store biler i garagen. Jeg synes, det er meget mere spændende at vurdere hvad man som enkeltperson kan gøre på projekter uden det helt store budget. – Modsat kan man indvende, at hvis man har trang til at tælle sine timer, skal man nok ikke være selvstændig arkitekt ;-)

Tak til Anne Marie Halling fra tegnestuen ANNOARK for at udlåne sine illustrationer.


Arkiveret under:Erfaringer, Fortællinger Tagged: 3D, archicad, arkitekter, BIM, BIM Equity, BIMx, Cinema4D, Cinerender, erfaringer, funktioner, guide, illustrationer, iPad, render, rendering, renovering, software, visualisering

Ramper i ARCHICAD…

$
0
0

Jeg har lige fundet nogle film, der viser hvordan man kan lave ramper i ARCHICAD, uden at bruge de indbyggede rampe-objekter.

Skærmbillede 2015-12-30 kl. 15.29.15

Der er mange forskellige metoder. – Se med herunder:

Herunder er en tysk guide til at tilrette et mesh, til en parkeringsrampe. De to videoer er mere end 50 minutter tilsammen – tysk grundighed :-)

Så er der Shoegnome, der benytter siden på et dæk i slutningen af denne video:

God fornøjelse med jeres ramper!


Arkiveret under:Set på nettet, Tip og Tricks, Undervisning Tagged: archicad, arkitekter, BIM, BIM Equity, funktioner, guide, Mesh, morph, objekter, Ramp, Ramper, Slab, software, undervisning

ArchiCAD er ikke helt parat til Java version 8.

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på ArchiCAD er ikke helt parat til Java version 8..

Det er ikke kun Nets, der har lidt svært ved at følge med udviklingen af programmerings-sproget Java. ArchiCAD vil indtil næste Hotfix i april/maj 2014 , fungere bedst med Java version 7.xx.

“End users might not notice it yet but Java 8 can already be downloaded from Oracle’s website. Unfortunately our installers already made public will not work with Java 8. The new AC 17 Hotfix planned to be publicly released on April-May will be compatible with Java 8 too. For troubleshooting incompatibility of our older installers with Java 8 we will update our Java troubleshooting article on Help Center as soon as possible. Until this is made we suggest users don’t upgrade to Java 8”

Java findes pt. i tre versioner 6, 7 og 8, som alle er lige sikre og alle versionerne får jævnligt nye sikkerheds-opdateringer. Forskellen på de tre versioner er alene nye funktioner, som tilføjes.

java_tech

Der er derfor ingen problemer ved, at vente lidt med at installalere Java 8, indtil GRAPHISOFT får opdateret deres installere…

Lidt om Revit Server, BIM Server og BIMcloud: Nu bliver det langhåret!

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på Lidt om Revit Server, BIM Server og BIMcloud: Nu bliver det langhåret!.

Samarbejde er “king”, og hvem kan overhovedet bygge huse helt alene. Jo mere viden man deler, jo bedre projekter. Jo tidligere fag-konsulenterne deler BIM-modellerne, jo bedre grundlag for dialog og jo bedre løsninger. BIM er bare noget man deler! (Ikke helt ulig kønssygdomme)

For nylig blev jeg introduceret for et helt nyt produkt, BIMcloud, som bedst kan forstås, hvis den sammenlignes med andre alternativer, som f.eks. Revit Server og BIM Server. Dette skal vi nok komme til, men først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad BIMcloud ikke er.

foto 1

BIMcloud er ikke en “public cloud”, hvor man får gratis eller billig lagerplads i skyen, som DropBox og Google Drive. Det er heller ikke de programmer vi er vandt til er installeret på computeren, bare i en neddroslet web-versioner, der køres fra en internet browser.

BIMcloud er en “private cloud”, som giver nye muligheder for at koble parterne på et projekt tættere sammen. “Private”-delen betyder, at det er en service, som virksomheden selv sætter op på deres egne servere eller på “hostede” servere hos f.eks. Amazon, Google, Microsoft Azure, Rack Space eller andre. Fordelen ved den hostede løsning er, at man let kan skalere til mere lagerplads, mere RAM eller flere processorer på sin virtuelle server. Virtuelle servere betyder, at der i virkeligheden står en hulens masse fysiske computere, der er koblet sammen til én kæmpe server. Dette kaldes et “cluster”, som via software kan opdeles i en masse mindre virtuelle servere, som så kan indstilles til kun at udnytte en begrænset del af hvad der fysisk er til rådighed. Dette er en yderst effektiv måde, at administrere og udnytte moderne servere på. Ændres indstillingerne på de virtuelle servere, har man pludselig en meget større server, og modtager formentlig også en meget større regning. Med BIMcloud vælger man altså selv om man vil benytte virksomhedens egne fysiske servere eller om man vil have en hosted løsning på virtuelle servere. Begge dele betegnes som en “private cloud”, da hvert system sættes op alene til én virksomheds behov.

Sammenligner man med Revit Server, kan man ikke rigtig kalde det for en “private cloud”, da det ikke er et system, som er beregnet til, at man kobler på via internettet, fra et mobilt modem på byggepladsen, fra hjemmet eller fra en medrådgivers kontor. Revit Server kræver, at alle der kobler på er på samme internet-domain, altså samme adresse på internettet. Man skal altså helt være på det samme lokale netværk i samme bygning. Dette kan dog omgås ved at benytte VPN-opkoblinger, hvor Revit Server tror alle er på samme lokale netværk, selv om nogle principielt kan være opkoblet fra den anden side af jorden. BIM Server fra GRAPHISOFT er lidt mere fleksibel, og kræver at man – ligesom med Revit Server – installerer softwaren på sin egen fysiske server, men BIM Server er ligeglad med, hvordan brugerne kobler sig på, så længe serveren ikke er gemt bag en Firewall, der lukker for al adgang til serveren udefra. BIM Server fungerer med HTTP- og HTTPS-protokollen, som vi kender fra almindelige hjemmesider på internettet.

Data og netværk

Som om det ikke allerede er super langhåret, så bliver det nu værre, da vi skal tale lidt om “Delta-data”. En server kan arbejde med forskellige former for data. Revit Server er filbaseret, og sender hele tiden BIM-filerne mellem servere der synkroniseres. Det vil sige, at alle central-filerne ligger på flere computere og konstant synkroniseres mellem dem. BIM Server fungerer anderledes, da alle data ligger i en database på serveren, og alene ændringerne i data sendes over netværket. Det vil sige at hvis en væg flyttes, er det kun koordinaterne – og ikke hele objektet eller endnu værre hele filen – som sendes til serveren. “Delta-data” betyder data alene med forskellen mellem to versioner koordineres. Dette gør, at datamængden på BIM Server er væsentlig lavere end på Revit Server, og derfor fungerer BIM Server praktisk talt lige godt om man er på et hurtigt lokalt netværk eller på en langsom mobil opkobling.

IMG_9098

Viktor Varkonyi , GRAPHISOFTs CEO, forklarer forskellene på serversturkturen i BIM Server (venstre) og Revit Server (højre)

En anden forskel på BIM Server og Revit Server er, at Revit Server hele tiden checker, om nogen har “taget” et objekt, som så ikke kan tages af andre. På BIM Server skal man reservere et objekt for at kunne redigere det, så det er kun når nogen reserverer objektet, at der sendes data over netværket. Med Revit Server anbefales det, at man downloader data om morgenen og først uploader sine ændringer ved fyraften, for at undgå at den store data mængde skal belaste netværket mere end højst nødvendigt. Med BIM Server anbefales det, at man sender/modtager ændringer til serveren så ofte som muligt, da der så kun er helt små data mængder som sendes. Den sidste løsning betyder også, at de andre på projektet, har et bedre grundlag at arbejde på. Der er altså store forskelle på, hvordan Revit Server og BIM Server belaster netværket med data. BIMcloud er en videreudvikling af BIM Server, og sender dermed kun den samme lave datamængde, som BIM Server.

P.g.a. datamængden der sendes og at Revit Server hele tiden checker, hvem der tager hvilke objekter, er der stor risiko for, at der kommer små forsinkelser i netværkshastigheden, kaldet Latency. Når dette sker er der stor sansynlighed for at Revit Server stopper eller låser nogle objekter, som derefter ikke kan låses op igen. Det eneste at gøre er så, at dele projektet igen. Derfor anbefaler man, at arbejde på meget hurtige lokale netværk, når man benytter Revit Server, og helst have serveren på samme lokale netværk. Vil man gerne dele projekter mellem flere kontorer, skal disse først og fremmest have samme internet-domain, hvilket praktisk talt betyder, at de skal være filialer af samme firma. Derudover skal man sikre, at den fysiske afstand mellem kontorerne og serveren ikke er for stor. Jeg har hørt om amerikanske projekter, hvor to kontorer har placeret Revit Server midt mellem kontorerne, for at afstanden blev mindst muligt. En sidste ting er, at man har brug for særlig software – accelleratorer – som koster mere end et halvt hundrede tusinde kroner. Disse accelleratorer er bl.a. fra firmaet Riverbed. Her kan du læse et uddrag af Riverbeds egen beskrivelse:

“Professionals worldwide use Revit Architecture building information modeling software in their design of buildings […]. However, architects productivity and collaboration is very often reduced because of the size of the files they need to get the job done, and the poor quality of the networks they use for transferring these files. Much of the work is done by working teams distributed across far distances, adding latency to the network […]. Riverbed® significantly optimizes Revit Architecture data in distributed enterprises, to enable faster file access and more collaboration […].In recent tests, Riverbed Steelhead appliances reduced the time to transfer Revit Architecture data […]. Data transfer time was dramatically reduced from more than 68 minutes to under 15 minutes”

BIM Server og BIMcloud har ikke disse problemer, da de kun sender Delta-data og ikke checker objekternes status hele tiden. Da BIMcloud er tænkt til de helt store virksomheder og helt store projekter, er det oven i købet muligt, at opsætte en proxy-server på hvert kontor, så data downloadet til kontoret kun downloades én gang, selv om flere brugere vil tilgå de samme data. Dette gør ikke systemet mere driftsikkert, men er alene med til at øge download-hastigheden.

IMG_9103

Sammenligning af BIM Server (venstre) og BIMcloud (højre)

En anden løsning på disse problemer med “latency”, som Autodesk anbefaler, er at samle alt på én kæmpe fysisk server – både Revit Server og alle arbejdsstationerne – også lade alle brugerne arbejde på “tynde klienter”, som er computere uden anden indmad, end hvad der skal til for at vise skærmbilledet fra hoved-serveren (mainframe computeren). Det er ikke en optimal løsning, for selv om Revit Server nu ikke crasher p.g.a. ventetider på netværket, vil de samme ventetider gøre, at der er bittesmå forsinkelser mellem man bevæger musen og at det registreres i BIM-programmet. Det betyder, at man hele tiden “snapper” forkert og ikke kan arbejde hurtigt uden at tage højde for forsinkelserne.

Rettigheder for brugerne

På store projekter med mange brugere fra mange forskellige virksomheder, er det nødvendigt at styre hvem der har lov til at gøre hvad. Det kaldes “bruger-rettigheder”. Modsat Revit Server har både BIM Server og BIMcloud rettighedsstyring bygget ind i kernen af server-softwaren. Det betyder, at man kan oprette lige så mange “roller” som man har lyst, og til hver rolle bestemmer man hvad denne type medarbejder må kunne med modellen. Det kan f.eks. være at nogle kun må kunne se uden at ændre, andre må ændre noget, nogle må ændre alt, mens igen andre kun kan lave mark-up til kvalitetssikring. Dette fungerer på BIM Server og på BIMcloud bliver det endnu smartere, da man kan trække brugerne direkte fra “Active Directory” via LDAP (deres login til intranettet) og kan placere dem i “mapper”, som automatisk tildeler dem de relevante roller. – Igen smart til store projekter, delt mellem store virksomheder, da dette giver optimal sikkerhed.

Mere sikkerhed

Den sidste vigtige del af en god server-løsning er backup. Med Revit Server, skal man selv sætte et backup-system op på serveren, som sikrer man altid kan genskabe relevante data.  Det kan man købe masser af forskellig software til. BIM Server og BIMcloud har en mere integreret backup-løsning, som består af tre niveauer:

  • Der tages backup, med et brugerbestemt interval som gemmes i et brugerbestemt antal versioner, så man let kan “rulle tiden tilbage” til før man lavede fejlen.
  • Der gemmes en “Solo-fil” i original-format med et brugerbestemt interval i et brugerbestemt antal versioner, som man kan åbne direkte i BIM-programmet, selv om serveren ikke er tilgængelig.
  • På brugerens computer ligger en backup af det åbne projekt, som automatisk startes igen, hvis arbejdsstationen er gået ned uden at sende/modtage data fra BIM Server eller BIMcloud.

Det er sikkerhed! – Og selvfølgelig skal man også sikre sin fysiske server mod tyveri, brand, vandskade, m.v.

Kommunikation

But there is one more thing! Der er add-ons til Revit Server som giver den samme funktionalitet, som det indbyggede besked-system i BIM Server og BIMcloud. Det fungerer ved, at man kan sende beskeder til andre brugere, f.eks. med ønsker om hvad de skal foretage sig. Disse beskeder kan kobles til objekter eller typiske arbejdsopgaver i BIM-programmet, som f.eks. “print disse tegninger” eller “flyt denne søjle”, som så fører modtageren til det relevante sted i projektet og gør parat til den ønskede opgave. Det fungerer så godt, at jeg kender tegnestuer, hvor medarbejderne kommunikerer over besked-systemet i BIM Server, selv om de sidder i samme bordgruppe og hele tiden taler sammen. – Der er intet der slår objektbaseret kommunikation.

Se denne video af BIM Server, som viser workflowet rigtig fint, selv om videoen er mange år gammel:

BIM Server blev introduceret i 2009 sammen med ArchiCAD 13, og er ikke blevet ændret stort siden dengang. Med behovet for en “enterprise”-løsning for BIM Server, er BIMcloud blevet skabt og har fungeret alene på det japanske market siden ArchiCAD 17 udkom i 2013. I år introduceres BIMcloud for resten af verden som del af ArchiCAD 18, der lanceres hen over sommeren 2014. – Det skal blive spændende at se, hvilken forskel det vil komme til at gøre for samarbejdet mellem de store fag-rådgivere på de store projekter…

Læs også om BIMcloud hos AECbytes hér >>

BIM-værktøj for arkitekter…

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på BIM-værktøj for arkitekter….

Der er stadig nogle som siger, at kreativitet og  BIM ikke er ord, der hører til i samme sætning. – Men det tror jeg nu snarere det er personlige kompetencer end software-begrænsninger der er udfordringen.

Når det er sagt, er jeg de sidste år blevet meget klogere på ét program, som måske sætter BIM-programmerne til vægs: Rhino. Tidligere tænkte jeg, at Rhino havde sine forcer i organisk formgivet arkitektur (bløb’er) eller parametrisk formgivning med Grashopper. To områder hvor Rhino er langt foran konkurrenterne – men hvor mange af os, laver lige den form for arkitektur på daglig basis?!?

za_bor_tennis_center_005

Istra Tennis Club i Moskva, Rusland af za bor architects

Nu har jeg forstået, at det ikke er derfor Rhino er så vidunderligt til skitsering og fri formgivning. Det handler om, at benytte software, hvor alt er muligt, hvor lærredet er helt blankt, når man starter skitseprocessen. Rhino egner sig fint til at lave kedelige kasser og prismeformede volumener. Og får man lyst til at være Zaha Hadid en sen eftermiddag, er det ikke softwaren, der sætter grænserne. Samtidig kan man lave ren geometri uden at tænke på, hvad der er dæk, vægge, dør og vinduer – en hver arkitekts drøm!

Men den frihed har jo også sine ulemper. BIM-programmerne gør dokumentationen væsentlig hurtigere, den hjælper med at holde styr på arealer og rumprogrammer, den kan hurtigt detaljeres til noget der kan bygges, og derfor ender Rhino-projekterne jo oftest i BIM (eller måske 2D-CAD).

I takt med at BIM-programmerne bliver stadig mere fleksible i forhold til bløde former og parametrisk formgivning og i takt med de bliver stadig lettere at bruge, kan de fleste nok ligeså godt bruge deres BIM-program til at skitsere i. – Især hvis man benytter et BIM-program, der ikke modarbejder ens kreativitet. – Og nu starter blog’ens rigtige indhold: se lige hvad disse arkitekter har lavet i ArchiCAD.

weinheim_high-10

House P+G i Weinheim, Tyskland af Architekten Wannenmacher + Möller GmbH

12_CH_DeForest-Exterior

Courtyard House i Seattle, Washington af DeForest Architects

JMAYERH_MobiVersum_Photo_Uwe-Walter_013_4825_3

MobiVersum af J. MAYER H. Architects

Beech-House-By-Altius-Drawing

Beech House i Toronto, Ontario af Altius Architecture, Inc.

MFG_tj_ext06

MFG i Grimisuat, Sweitz af ARCHI7

P-0082_Top_Shots-5

Fantails childcare i Silverdale, Auckland, New Zealand af Collingridge And Smith Architects

Så kom vi lidt rundt i verden og fik set lidt forskellige stilarter og modeluner. Samtidig fik jeg pointeret, at arkitektur ikke begrænses af at bilve udsat for BIM. – Tværtimod!

Pilotprojekter…

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på Pilotprojekter….

BIM er jo løftet om, at man pludselig kan skabe bedre projekter, hurtigere, med mindre bemanding og væsentlig færre fejl. Samtidig kan man med BIM sælge merydelser, som visualiseringer, mængdeudtræk, kollisionskontrol og kvalitetssikring, nu hvor udvekslingen mellem fagrådgiverne kører på skinner.

Skærmbillede 2014-08-17 kl. 23.01.43

Men mange oplever, at når de først kommer i gang med BIM, er det ikke helt så let at høste fordelene som forventet. Og samtidig trækker implementeringen virkelig tænder ud. Softwaren koster mange penge, og ofte bliver projekterne så tunge, at der også skal investeres i nye computere. Kurser koster en formue og mange medarbejdere når at glemme deres nye kompetencer, fordi de ikke kommer i gang med BIM lige efter kurset.

Et sidste problem er, at medarbejderne ikke synes BIM-programmerne er fleksible, lette og intuitive nok, til at udvikle deres design i, og samtidig bliver tegningerne grimme. Så de fortsætter derfor med AutoCAD og Sketchup/Rhino og så lader man konstruktører om at lave alt det dér BIM. – Det skaber ikke en højere effektivitet!

Skærmbillede 2014-08-17 kl. 22.59.10

Hos BIM Equity mener vi at have “knækket koden” til alle de ovenstående problemer:

  • Vi har BIM-software som er lettere at få til at gøre hvad man ønsker, som koster en brøkdel af andre BIM-programmer og som ikke lægger computerne ned.
  • Vi har fundet ud af, hvad der skal til, for at implementere BIM, så hele tegnestuen kommer med på vognen, i takt med de starter nye projekter op.

Vores eneste problem er, at dét vi lover er tegnestuerne blevet lovet én gang før – og hvorfor skulle vi være bedre til at holde vores løfter!?! Derfor har vi været nødt til, at udvikle et koncept for pilotprojekter, hvor tegnestuerne kan lave en virkelig afprøvning af en helt anden tilgang til BIM, praktisk talt uden at skulle investere noget. Når test-perioden er færdig, kan man vælge at skifte BIM-platform eller at bede BIM Equity om at hjælpe med at overføre projektet til Revit eller AutoCAD uden beregning. – Der er nul risiko!

Som del af et pilotprojekt, udvikler BIM Equity et “Whitepaper”, med en projekt-specifik arbejdesmetode til at komme i gang med test-projektet. Du kan kigge lidt i de whitepapers, som vi har skrevet til f.eks.:

  • DONG-projektet hos BIG >>
  • Udvidelsen af Hasle Sognegaard hos Oooja 

Skærmbillede 2014-08-17 kl. 22.59.31

Vil du vide mere om, hvordan din tegnestue kan opleve hvordan BIM ikke behøver at føles som at udfylde sin selvangivelse, så læs mere hér >>

BIM-udddannelse for projektledere…

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på BIM-udddannelse for projektledere….

De fleste uddannelser i BIM er enten undervisning i brugen af et specifikt program eller brede IKT-lederuddannelser. Nu introducerer BIM Equity en ny uddannelse, specifik til projektledere på tegnestuer, hvor man bruger BIM og ArchiCAD.

ArchiCAD 18 CinerRender 01

Formålet er, at give et indblik i hvad man kan med BIM i ArchiCAD, fra skitsering og visualisering over “hardcore” projektering, til koordinering og kvalitetssikring. Der vil også blive vist BIM Server/TeamWork, BIMx Pro, OpenBIM Studio, Solibri Model Checker, samt cases fra “rigtige” danske og internationale projekter.

Der gives bud på hvordan BIM bedst implementeres på tegnestue- og projekt-niveau, hvordan projekterne styres og hvordan faserne evt. forskydes med BIM. Samtidig gives der bud på samarbejde med åbne fil-formater mellem rådgivernes forskellige BIM-platforme (f.eks. ArchiCAD – Revit), og lidt eksempler på, hvordan CAD/BIM-aftalerne bedst muligt tager forskud på evt. problemstillinger i denne forbindelse.

ArchiCAD 18 CinerRender 02

Kurset fremviser BIM-processen i ArchiCAD, men lærer ikke deltagerne at tegne/modellere selv. Det er altså det optimale kursus for dem som skal vide nok om BIM til at kunne styre BIM-processen og projektet, uden selv at tegne/modellere i ArchiCAD. Kurset giver dog nok indblik til man efterfølgende kan åbne et BIM-projet og se tegninger, lave “mark-up”, finde mængder m.v.

Kurset varer én dag og afholdes hos BIM Equity i København d. 20. april, kl. 09.00 – 16.00, og udover en masse relevant viden, får man med kurset også en softwarelicens til BIMx Pro til iOS (iPad / iPhone), der har en normalpris på kr. 389 (inkl. moms) i Apple App Store. BIMx Pro kan benyttes til at overføre BIM-projektet med tegninger og 3D-model til en iPad, hvor man kan lave fremvisninger af projektet, eller evt. selv benytte den til evaluering af projektet. Kobles BIMx Pro til BIMcloud, vil man fra sin iPad kunne lave “mark-up” i projektet, som “falder” direkte ind i ArchiCAD hos den relevante medarbejder på projektet. Man kan altså kommunikere med hinanden med BIM-projektet som “rygrad”.

Læs mere om vores projektleder-kursus i BIM og ArchiCAD på vores hjemmeside >>

Opgradér ArchiCAD…

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på Opgradér ArchiCAD….

GRAPHISOFT har netop lanceret en nordisk kampagne, hvor man kan opgradere sin gamle ArchiCAD – uanset alder – for en uhørt lav pris.

B9DEF67E-F815-45AA-ADD8-0141E9BC549D

Der er forskel på, hvilken forretningsstrategi der ligger bag licenspolitikken hos de forskellige software producenter. Nogle er holdt helt op med at sælge opgraderinger – hvilket praktisk talt tvinger kunderne på serviceaftaler (også kaldet “Maintenance Subsciptions”) – og måske lever serviceaftalerne også på lånt tid, hvis man i fremtiden tvinges til at leje frem for at eje. I et sådan scenarie, bestemmer softwareudbyderen alene, hvor meget man skal betale for at benytte deres software hvet år.

Heldigvis kan man stadig selv bestemme om man ønsker at leje eller eje ArchiCAD, og om man ønsker at have en serviceaftale eller ej. Har man ikke en serviceaftale, kan man købe opgraderinger til den nyeste version, som prissættes efter hvor mange versioner opgraderingen skal opgradere fra. Fra første juni 2015 stiger priserne på opgraderinger som følger:

  • 1-trin opgradering til ArchiCAD 18 vil koste kr. 13.200
  • 2- trin opgradering til ArchiCAD 18 vil koste kr. 19.800
  • 3-trin eller flere opgradering til ArchiCAD 18 vil koste kr. 26.400

Prisen for opgraderingen inkluderer et års serviceaftale, som ellers koster kr. 6.600 pr. licens pr. år og prisreguleres årligt. Serviceaftalen indeholder kommende opgraderinger, et årligt opgraderingsseminar, support, BIMx cloud storrage, forsikring af licensnøgle og 10% rabat på BIM Equitys kurser og services.

Indtil d. 31 maj 2015, kan man opgradere til ArchiCAD 18 til samme pris, uanset hvor gammel ens ArchiCAD licens er. Det eneste krav  er, at man har en fungerende licensnøgle og licensnummer, som kan læses på nøglen eller fra ArchiCADs “Help”-menu. Kampagneprisen for opgraderingen er:

  • Opgrader til ArchiCAD 18 inden 31. maj 2015 for kun kr. 12.300 (inkl. 1 års serviceaftale) uanset hvilken version af ArchiCAD du kommer fra!

Dette er en kampagne fra GRAPHISOFT, som er tidsbegrænset og så vidt vi ved kommer tilbuddet ikke igen. – Så det er med at slå til, hvis man vil i gang med ArchiCAD 18 i dag og med ArchiCAD 19 efter sommerferien, da man gratis kan opgradere til den nye version p.g.a. den indbyggede serviceaftale. Vi håber selvfølgelig, at alle ArchiCAD-brugere vil have lyst til at fortsætte med serviceaftale efter det første år – om ikke andet, så for at holde deres investering i ArchiCAD opdateret.

Med ArchiCAD 18 får du også dansk lokalisering (opdateret med bips-standarder og CCS-klassifikation), BIM Server, mulighed for “flydende” netværkslicenser, energiberegning, CineRender,  BIMx og Rhino Connection inkluderet i prisen. I forhold til tidligere versioner, er ArchiCAD blevet optimeret til 64 bit computere og multi-processorer, hvilket gør programmet hurtigere, med mulighed for at kunne håndtere større modeller.

Der sker altså rigtig meget med ArchiCAD for hver opgradering, så der er meget man går glip af, ved ikke at holde programmet opdateret til nyeste version. Hvis du vil høre mere om tilbuddet og kampagnen, så ring øjeblikkeligt til Anders Gjelsted på +45 4133 5405 eller skriv til ag@bimeqt.com , så hjælper vi dig med rådgivning og vejledning omkring opgraderingen af ArchiCAD.

Alle priser er angivet uden moms.


BIM Server Backup…

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på BIM Server Backup….

BIM handler jo om samarbejde og om at dele viden mellem medarbejdere og parter på et byggeprojekt. BIM samler alle informationer ét sted og for at flere kan tilgå og redigere 3D-model, tegninger og andre informationer samtidig kræver det et samarbejds-system. GRAPHISOFTs bud på dette hedder – meget kreativt – Teamwork og rygraden i Teamwork er BIM Server eller BIMcloud. BIM Server er en gratis del af ARCHICAD og installeres på virksomhedens server, mens BIMcloud er en lidt mere avanceret løsning, som er optimeret til at blive installeret på store “Hosted Cloud”-løninger, f.eks. hos Amazon, Microsft Azure eller Rackspace.

Screen-Shot-2015-07-23-at-15.31.25

Med BIM Server/BIMcloud ligger projekt-data på en fæles server, men kopieres lokalt til ens computer, første gang man arbejder på projektet. Derefter sendes kun ændringer over netværket, hvilket gør det hurtigt at arbejde mange sammen over store fysiske afstande på selv store, komplekse projekter. Men reserverer på forhånd de dele af projektet, man ønsker at redigere, og frigiver objekterne igen, når man er færdig. Dette kan virke lidt omstændigt, men er en enorm fordel for projektes workflow i forhold til at arbejde fil-baseret, hvor en fil kun kan redigeres af én person af gangen og i forhold til f.eks. Revit Server, som hele tiden sender store mængder data over netværket, hvilket i praksis betyder, at man skal have et super-hurtigt netværk, hvor alle der arbejder på projektet, fysisk skal være placeret relativt tæt på hinanden. Med BIM Server/BIMcloud, er netværkshastighed og afstand ikke et problem.

Skærmbillede 2015-07-27 kl. 01.33.18

En af fordelene ved at arbejde på BIM Server eller BIMcloud er, de mange muligeheder for at tage backup af projektets data. Dette sker i en række forskellige niveauer:

  • Der gemmes hele tiden en lokal kopi af hver ændring der sker på ens egen computer, så hvis computeren f.eks. crasher. Starter ARCHICAD projektet hvor du sidst ændrede det, næste gang projektet åbnes. Det er dog kun det sidste projekt er er ændret, der åbnes, hvis man har haft flere projekter åbne på samme tid.
  • BIM Server/BIMcloud sættes op så den automatisk gemmer et forudbestemt antal backups med et forudbestemt interval. Det kan f.eks. være at den tager en backup hver 3. time og gemmer de seneste 20 backups, hvilket giver mulighed for at “rulle tiden tilbage”, hvis en medarbejder laver fejl i projektet, og man opdager det flere dage efter.
  • Parallelt med de automatiske backups, kan BIM Server/BIMcloud sættes til at lave PLN-backup med et forudbestemt interval og gemme et forudbestemt antal PLN-filer. Ofte sættes intervallet til 1 backup om dagen, og gemme 10 versioner. Det smarte ved denne type backup er, at man kan åbne PLN-filerne i ARCHICAD uden at resten af projektet “rulles tilbage”. Det kan også være praktisk, hvis hele serveren er ødelagt eller stjålet, og det vil tage flere dage før en ny server er på plads. Så kan man arbejde med hver sin PLN-fil i mellemtiden.
  • Over disse tre backup-niveauer er en generel backup af virksomhedens server. Den skal selvfølgelig tage backup af BIM Server/BIMclouds backup-filer, måske både til en lokal backup (i tilfælde af serveren går ned og hurtigt skal op at køre igen) og til en backup udenfor bygningen (f.eks. online backup), i tilfælde af tyveri, brand, vandskade, m.v.

I forhold til sikkerhed har BIM Serveren også en slags præventiv sikkerhedssystem, bestående af log-filer (man kan se hvem, der har gjort hvad) og rettighedsstyring (man kan bestemme hvem der må kunne gøre hvad). Især BIMcloud, har integration til virksomhedens burgere (via LDAP og Active Directory), så man let kan gruppere brugerne og give dem rettigheder for en hel gruppe af gangen.

Skærmbillede 2015-07-27 kl. 01.33.10

Det er smart at have en ekstra backup af serverens styresystem og indstillinger, samt BIM Server/BIMclouds indstillinger. Så man let kan opsætte en ny server uden at skulle taste alle brugerne ind, med navn, email, login, password, rettigheder, o.s.v.

Det gælder om, at have maksimal sikkerhed, men uden at det kommer i vejen for arbejdet eller kræver at man selv husker at tage backup, for resultatet af begge dele bliver, at man ikke lige får taget backup i dag, men venter til i morgen. Backup skal foregå automatisk!

Læs mere om GRAPHISOFTs råd om backup af BIM-server hér >>

Softwarefleksibilitet…

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på Softwarefleksibilitet….

Når man vælger sit BIM-program, er der en masse hensyn man skal tage. Det skal være let og intuitivt, samt fungere godt med virksomhedens projekttyper og medarbejdersammensætning. Ofte kan programmerne levere en masse spændende funktioner, men det er vigtigt at fokusere på hvad man hovedsageligt skal benytte programmet til. Én vigtig parameter, når man vælger hvilken-som-helst type software er dog, at finde et program der har en indbygget fleksibilitet, så man tager højde for, at ens behov vil ændre sig med tiden.

General 01

Fleksibilitet kan være mange ting, hvilket jeg vil forsøge at anskueliggøre i det følgende. Først og fremmest må BIM-programmet kunne løse flere forskellige opgaver godt. På en arkitekttegnestue, der både laver skitsering, projektering, bygning, byplanlægning, landskab, nybyggeri og renovering, vil det være dumt, at fokusere på, at BIM-programmet kun skal være godt til at projektere i. Man bør finde en fleksibel software-platform, som kan dække tegnestuens behov, både i forhold til når man har implementeret BIM på hele tegnestuen, og i forhold til hvordan tegnestuen vil udvikle sig i fremtiden.

Fleksibilitet kan også være i forhold til samarbejdsparter. Hvis man vælger BIM-program ud fra hvad ens samarbejdsparter også bruger, vil man sansynligvis vælge forkert! Vælger ingeniøren f.eks. udfra hvad arkitekten eller entreprenøren bruger, vil han sikker ende med et BIM-program, som er bedre til andre fag-dicipliner end hans egen. Men vil han i fremtiden samarbejde med andre arkitekter og entreprenører, vi han måske så skulle vælge ny software for at matche samarbejdspartnerens software. Men hvad hvis arkitekt og entreprenør bruger hver sin software-platform eller hvis flere projekter kører sideløbende med forskellige samarbejdsparter og derfor forskelligt krav til software? Den rigtige løsning er, at vælge det BIM-program, der passer din virksomhed bedst uden at skele til ens samarbejdere. Man skal så sikre sig, at den softwaren man vælger er god til at importere og eksportere i det fælles fil-format, IFC, så man kan udveklse BIM med sine samarbejdsparter uanset hvilken software de benytter. – Er IFC altid en dans på roser og helt fri for problemer? Nej, men det er det heller ikke at skulle matche den software, som ens samarbejdsparter benytter fra projekt til projekt. Et åbent fil-format til udveksling er den sikre satsning!

3Dcuttingplanes

Når vi er ved IFC-formatet, så har det også en anden form for fleksibilitet indbygget. Med mindre der er ét BIM-program, som er bedst til alt, for alle faggrupper og i al fremtid, vil man sansynligvis skulle flytte projekter mellem forskellige BIM-programmer eller i fremtiden skulle åbne gamle projekter i nye programmer. Hér er IFC den eneste fællesnævner, og det er et yderst robust format, da det kun skifter version omkring hvert tiende år, og ikke hvert år som de fleste proprietære fil-formater.

Fleksibilitet er også at vælge et BIM-program, der kan køre på forskellige styresystemer, som f.eks. Mac, Windows og Linux, men også hvor server-teknologien – der gør det muligt for flere medarbejdere at arbejde i samme projekt – kan køre fra forskellige serversystemer, ligesom netværkslicenser skal kunne distribueres uden at tage hensyn til forskellige serversystemer. Selv programmer der omfatter forskellige cloud-services, kan nogle gange kun benyttes fra enten en Mac eller en PC. Det gør virksomheden sårbar, hvis nu f.eks. Microsoft eller Apple pludselig ikke leverer den standard, sikkerhed eller funktionalitet, man ønsker. – De seneste år, er der mange der hellere har ville arbejde på Mac end Windows – måske på grund af smartere hardware eller software der fungerer bedre sammen med ens telefon og tablet – hvis det er tilfældet, vil det være smart, at man har mulighed for at vælge Mac og ikke er begrænset af ens BIM-program. Derfor er det også smart, hvis de mobile apps der leveres med BIM-programmet kan både køre Android og iOS, samt måske Windows nye mobile software-format.

Solibri 05

Hardware kan også nogle gange være et problem. Nogle BIM-programmer kræver mere af computerens processor, RAM og plads på harddisken, selv for det samme projekt. Andre BIM-programmer er bedre til at udnytte flere processor-kerne samtidig og kan arbejde i baggrunden, så man ikke oplever BIM-projektet tvinger computeren i knæ. Det kan betyde, at man skal købe nye computere for at de kan trække BIM-projektet. Det er mere fleksibelt for virksomheden, hvis man kan benytte de eksisterende computere med den nye software.

En årsag til at softwaren skal være fleksibel, er at det er et rigtig stort valg for en virksomhed at vælge software-platform. Det har en masse konsekvenser for størrelsen af investeringer i programmer, uddannelse og måske hardware. Derfor er økonomien vigtig for valget af BIM-program. Én ting er at vælge det BIM-program, hvor man synes man får mest for pengene, men også at vælge programmer, hvor der er flere valgmuligheder for at investere. Det billigste i længen er altid at købe softwaren, hvis man har pengene. Men andre gange kan det være praktisk at leje, lease eller måske kun betale for de timer man bruger. Lejer man softwaren er opgraderinger og support normalt inkluderet i prisen. Køber man programmet kan man have en serviceaftale (“maintenance subscription”), hvor man månedligt betaler for support og opgraderinger. Det er vigtigt at sikre en fleksibilitet i forhold til at kunne afmelde denne serviceaftale, og stadig have muligthed for at købe opgraderinger eller tilmelde sig serviceaftalen igen. Dette giver maksimal fleksibilitet, hvis virksomheden i en periode ikke arbejder med BIM eller hvis økonomien bliver stram i noget tid.

Hvad med den dag, hvor man ikke længere ønsker at benytte BIM eller gerne vil skifte til et andet program. Hér bør man kunne sælge softwaren igen og få noget af investeringen tilbage. Behovet kan også opstå, hvis man splitter virksomheden i flere dele, og har behov for at lade licensen overgå til et andet CVR-nummer. Det kan også være smart at sikre sig, at man må udlåne softwaren til et konsortie, som man måske skal deltage i på et større projekt. Hvis man ikke kan det, vil man skulle købe nye licenser til konsortiet, som skal kasseres, når projektet er fuldført. Der kan være store forskelle på fleksibiliteten i licensreglerne mellem de forskellige software-platforme.

Skærmbillede 2016-01-24 kl. 22.04.35

Til sidst kan man checke, om et økosystem af understøttende objekter og dansk lokalisering er til stede. BIM kræver jo “intelligente” objekter til at opbygge modellerne. Det mest brugte forum til download af BIM-objekter er www.bimobject.com, hvor man kan finde et utal af produktspecifikke BIM-objekter. Det er hér let at se mængden af objekter til forskellige BIM-platforme. For at vurdere, hvor godt et BIM-program er tilpasset danske standarder og byggeskik, kan man kontakte forhandleren og høre til dansk lokalisering. En lokalisering kan f.eks. indeholde danske enheder (f.eks. i energiberegning), dansk tegningshovede, danske papirformater, dansk klassifikation (SfB, DBK eller CCS), danske tegningsstandarder og lagstruktur fra bips.

For at sammenfatte lidt hvad fleksibilitet er, handler det i de store linier om, at tænke lidt ud i fremtiden og sikre sig, at man ikke står om et par år, og ærger sig over at det software som man har investeret penge og kompetencer i, ikke lever op til de nye udfordinger man står overfor. Det er sket et hav af gange før, hvor f.eks. banker ikke forudså mængden af Mac-brugere og NemID ikke forudså smartphones. Nogle gange tænkes en stor beslutning ikke tilstrækkeligt igennem, men istedet indkøbes det samme BIM-værktøj som projekteringspartneren benytter, alene fordi man gerne vil vise samarbejdsvillighed og omstillingsparathed. – Eller måske fordi man vil skjule, at man ikke helt har overblik over hvilken retning, man ønsker virksomhedens måske vigtigste IT-beslutning skal gå. Der er meget på spil, så sørg for at være tilstrækkeligt godt klædt på til at tage den rette beslutning…

ARCHICAD 20 seminar – København og Silkeborg

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på ARCHICAD 20 seminar – København og Silkeborg.

30. og 31 august afholder BIM Equity ARCHICAD 20 seminar, hvor vi løfter sløret for nyhederne i ARCHICAD 20.

Macbook_01
ARCHICAD 20 byder blandt andet på forbedret informationshåndtering, vidensdeling og udvidede visualiseringsmuligheder blandt andet takket være tæt integration til skitseringsprogrammerne Rhino og Grasshopper.

Læs mere om nyhederne i ARCHICAD 20

Heldags-seminaret finder sted i henholdsvis i BIM Equitys kontor i København og hos Constructa Arkitekter & Ingeniører i Silkeborg.

Programmet for begge dage er

09.00 Rhino og Grasshopper møder BIM, ved Katalin Borszeki fra GRAPHISOFT

12.00 Frokost

13.00 BIM Equity Update

13.30 Gæstepræsentation

14.00 ARCHICAD 20 nyheder

16.00 LAND4ARCHICAD, ved Søren Ross fra LAND SOFTWARE

16.30 BIMeye, ved Mats Persson fra BIMeye

17.00 Afslutning

Læs mere om ARCHICAD her

Yderligere info og billetter
Billetter koster kr. 250 (eks. moms) – inklusiv frokost – og kan købes via BIM Equitys hjemmeside 

Der er begrænset antal pladser (sidste år var vi nødt til at lukke for tilmeldinger), så tilmeld dig allerede nu, hvis du vil være sikker på en plads.

Nemetschek – En stor spiller i byggebranchen

$
0
0

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på Nemetschek – En stor spiller i byggebranchen.

Byggebranchens digitale løsninger er præget af nogle få store spillere. De største er Autodesk, Trimble, Bentley og Nemetschek, hvor den sidste nok er den mindst kendte. Autodesk står bag især AutoCAD og Revit, Trimble står bag Sketchup og Tekla, Bentley står bag Microstation og Nemetschek står bag en række programmer, som endnu ikke har den helt store markedsandel i Danmark, som f.eks. ARCHICAD, Solibri Model Checker, dRofus, Cinema 4D og Bluebeam.

Skærmbillede 2017-04-10 kl. 01.13.41

Noget af det som gør Nemetschek interessant er at det er en tysk virksomhed, der har en række mindre – hovedsageligt europæiske – softwarehuse i proteføljen, det er i første omgang en række tyske udviklere, som f.eks. Allplan, Maxon (Cinema 4D) og SCIA, ungarnske GRAPHISOFT (ARCHICAD og BIMx), finske Solibri, norske dRofus og Data Design Systems (DDS-CAD), samt amerikanske Bluebeam og Vectorworks. På denne måde dækker Nemetschek et komplet, cirkulært BIM-baseret workflow for byggebranchen:

  • Bygherres programmering (dRofus)
  • Arkitektens skitsering og projektering (ARCHICAD)
  • Konstruktionsingeniørens projektering (SCIA)
  • Installationsingeniørens projektering (DDS-CAD)
  • Koordinering, kvalitetssikring og mængdeudtræk (Solibri)
  • Entreprenøren på byggepladsen (Bluebeam og BIMx)
  • Drift og vedligehold (dRofus og TIDA)

I modsætning til mange andre softwarehuse er Nemetschek ikke ude på at slå en mur omkring deres brugere, men satser i stedet på OpenBIM, hvor alle deres programmer udveksler BIM via det åbne IFC-format. Det betyder, at man til enhver tid kan udskifte ét af deres programmer med et fra en anden producent, som f.eks. at benytte Tekla frem for SCIA eller Revit MEP frem for DDS-CAD. – Med deres egne ord:

“We are open and declare our support of Open BIM, a standard that allows maximum flexibility and a seamless collaboration of all the parties involved in the construction process so that quality is enhanced in construction in compliance with time and cost schedules.”

The Philosophy of Nemetschek

Samtidig binder Nemetschek ikke deres programmer sammen i pakker eller med rabatter, som medfører at brugerne vælger et andet værktøj end deres førsteprioritet, alene fordi det leveres gratis sammen med anden software. Alt i alt medfører Nemetscheks strategi, at brugerne helt selv kan vælge hvordan de sammensætter den optimale kombination af programmer, som understøtter deres medarbejdere og projekter.

For at spille helt fair, er der mange af Nemetschek’s udviklere, der leverer direkte plugins til konkurenternes software, som f.eks. dRofus, Bluebeam og ARCHICAD der har add-ins til Revit, som gør worksflowet mere smidigt.

 

Skærmbillede 2017-04-10 kl. 01.16.53

Nemetscheks historie går tilbage til 1963, hvor den personlige computer var langt fra opfundet. GRAPHISOFT leverede i 1984 det første egentlige BIM-program under navnet RADAR, som to år senere blev til ARCHICAD. Vi taler altså om reelle BIM-pionerer!


Skærmbillede 2017-04-10 kl. 01.16.23

Ved at holde udviklingen af software hos lokale software-producenter, som får lov til at beholde det team og den kultur som de selv har startet, sikrer Nemetschek at deres 14 software-virksomheder, bliver ved med at skabe innovative programmer, som giver mening for brugerne. Det hele bindes sammen af åbne standarder, som gør det let at sikre brugerne ikke vælger Nemetschek på grund af rabatordninger eller pakketering, men fordi hvert produkt er det, som skaber den største værdi for brugeren!

Nemetschek har vækstet massivt i gennem de seneste år, og bliver i stadig højere grad direkte sammenlignelig med Trimble og Autodesk. Det betyder, at der bliver et større udvalg af software til byggebranchen, og at de europæiske udviklere er med aller forrest i feltet. Nemetscheks tilgang støtter 100% op omkring OpenBIM og sikrer dermed, valgmulighed og at projekternes data vil leve længere.

Viewing all 152 articles
Browse latest View live