Så skal man passe på derude, da GRAPHISOFT har sat Brødrene BIM i byen for at slå ned på alle dem, der ikke kan visualisere godt nok direkte i deres BIM-program. Se video af aktionen hér:
Bliver du også utålmodig i ferien? Lange rejsetider, julefrokoster med familen, tømmermænd i sengen…
For at slå tiden og kedsomheden ihjel, kommer hér lidt tips til BIM-underholdning i ferien.
NUMMER 01:
Har du set vores nye film om OpenBIM Studio. Længden minder næsten om en helaftensfilm:
…Eller den varer halvandet minut, men man kan jo se den igen og igen. Hovedrollen spilles af Nis, vores ekspert i drift og vedligehold og lydsiden er helt royalty-fri musik ;-)
NUMMER 02:
Seneste nummer af BIPSnyt er ude, bl.a. med artikler om de to vindere af BuildingSMART-prisen: MTH med deres whitepaper, hvor de dokumenterer, at kvaliteten af deres BIM-projekter er højere, når der er krav om IFC og JUUL | FROST med deres koordinering og kvalitetssikring af Örebro Business School med Solibri Model Checker.
Download og læs BIPSnyt hér >>
NUMMER 03:
Endnu en film er på listen, og den er endnu længere end den første. I filmen følger man LIFA Landinspektørers opmålingsekspert Morten Aaby Smith, benytte deres trådløse totalstationer til at lave lasermålinger direkte til BIM på stedet.
Når hans laptop klappes sammen, har han den færdige model med sig under armen! Samme teknik kan bruges med den lidt mere avancerede Flexijet, som er yderst velegnet til indendørs opmåling.
NUMMER 04:
Solibri, der laver værktøjer til kvalitetssikring af IFC-modeller, har også et nyt magasin på gaden med masser af spændende artikler bl.a. om BIMcollab (web-værktøj til fejlhåndtering), interview med Bond Bryan Architects og en update på hvordan det går med BIM i Sverige og UK.
Download og læs Solibri Journal #4 hér >>
NUMMER 05:
Jeg har godt nok beskrevet bladet hér på bloggen tidligere, men hér kommer den igen. Det nye ArchiMAG er online.
Og det er med artikler om OOOJA, BIM Server som bindeleddet mellem Bønnelycke og Construkta, samt en artikel om hvordan AI (arkitekter og ingeniører) skaber sammenhæng med BIM-baseret opmåling med Flexijet, samler tegninger og 3D-model i BIM-vieweren BIMx Docs og leverer modellen til drift og veligehold i ArchiFM.
…Og så skulle den ferie da vist også have fået ben at gå på. Glædelig jul og godt nytår :-)
Der er sket en masse nyt med BIM Server sammen med lanceringen af ArchiCAD 18 og BIMcloud. Nu er brugerfladen web-baseret, hvilket gør administrationen af både BIM Server og BIMcloud væsentlig mere fleksibelt.
Bare for en sikkerheds skyld vil jeg lige definere forskellen på BIM Server og BIMcloud: Begge dele er en samarbejds-platform for deling af ArchiCAD-projekter, hvor BIM Server er den gratis version, der leveres sammen med ArchiCAD-installationen og BIMcloud bygger på helt samme teknologi, men har ekstra funktioner, der gør administrationen let for store virksomheder, med mange brugere og mange store projekter. BIMcloud har også mulighed for at koble BIMx Docs til serveren, så brugerne kan komunikere mellem ArchiCAD på tegnestuen og BIMx på byggepladsen. Hvor BIM Server er gratis, koster BIMcloud penge for både server-licenser og for antallet af brugere.
BIM Server og BIMcloud installeres let på ens fysiske server, på virtuelle servere eller på cloud-servere hos f.eks. Amazon eller Microsoft Azure. Derefter kan man logge ind på BIM Server Manager eller BIMcloud Manager, hvor alle brugere sættes op.
Brugerne tildeles forskellige “roller” alt efter hvilke rettigheder de skal have på projektet. I dansk kontekst, med en lav ledelses-struktur, sættes alle brugere normalt til “Lead Architect”, der giver adgang til alle dele af BIM-projektet. Man kan selv definere hvilke funktioner de forskellige roller skal give rettighed til, og i BIMcloud kan man gruppere brugerne og tildele hele gruppen samme rolle, hvilket gør det let at administrere, hvis man ændrer i rettighederne senere.
Brugere indtastes med navn og gerne billede, som er det billede ens kolleger ser i ArchiCAD, når man f.eks. sender interne beskeder via Teamwork-modulet. Hvis man benytter BIMcloud kan brugerne importeres direkte fra ens fil-servers opsætning via Active Directory (LDAP), med de samme navne og indstillinger som de har på fil-serveren.
Nu hvor brugerne er sat op, kan man oprette de projekter, som skal deles over BIM Server eller BIMcloud…
Der er 3 uafhængige backup-systemer, når man arbejder med et Teamwork projekt på en BIM Server eller BIMcloud. Dette sættes op i projektets indstillinger i “web-manageren”:
Udover de ovenstående backup-løsninger, skal man selvfølgelig altid selv sørge for egne servere har backup ude af huset, eller at man selv har en kopi af sine data på en hosted server i “skyen”.
En sidste sikkerhedsfaktor er, at al aktivitet på BIM Server og BIMcloud registreres i en log, hvor man kan se hvem der har gjort hvad og hvornår.
Med BIM Server og BIMcloud, er der praktisk talt ikke nogen forsinkelse i forhold til at arbejde alene med projektet på en almindelig filserver. Der er dog mange sikkerhedsmæssige fordele, og skal man arbejde sammen med andre giver det en stor fleksibilitet, at man let kan dele projektet mellem sig. BIM Server og BIMcloud, fungerer uafhængigt af hvor stor den fysiske afstand mellem brugere og servere er, og hvor langsom internetforbindelsen er. Dette lader sig gøre, da systemet altid gemmer en lokal kopi af projektet og udelukkende sender de små ændringer der sker i projektet over netværket. – Smart!
Samarbejde over nettet bliver en stadig større del af vores hverdag og det er spændende at se, hvordan teknologien åbner nye døre, for samarbejde mellem rådgivere og virksomheder. Udviklingen fra BIM Server til BIMcloud er en konsekvens af, at der er flere og flere brugere på disse systemer og projekternes størrelse stiger konstant, så det er nødvendigt at kunne skalere og administrere dette på den letteste måde. – Og det kan jo være fra en iPad i stuen søndag eftermiddag, mens tegnestuen knokler for at blive færdige med en konkurrence…
Den rigtig gode video guide “ArchiCAD Training Series 3″ er netop blevet opdateret til ArchiCAD 18.
Det betyder, at man nu introduceres til flere af ArchiCADs nye værktøjer, herunder den nye CineRender visualiserings-motor fra Cinema 4D og revision-værktøjet, der gør det let at dokumentere ændringer under projekteringen.
Gennem de 52 video-klip der varer mellem 2-10 minutter hver, ser man opbygningen af et fuldt BIM-projekt med omgivende terræn, detaljer, visualisering, tegningsopsætning, mængdeudtræk, udgivelse af tegninger, møblering, IFC-eksport, m.v. Det er en hel uddannelse i sig selv.
Det man ikke får med er en introduktion til renoverings-værktøjet, BIMx Docs på iPad, energiberegning og et par andre ting, der er en naturlig del af ArchiCAD. Dette må man kigge efter andre steder på Youtube :-)
Guiden gennemgår roligt de mange delopgaver det kræver, at skabe en fuld dokumentation af en mindre bygning, på en måde, hvor man kan følge med uanset om man har erfaringer med BIM i forvejen eller om man kommer direkte fra AutoCAD 2D.
Du kan se de nye videoer som en playlist på Youtube her >>
Arkitekter og ingeniører har altid haft et konfliktfuldt forhold til hinanden. Med forskelligt udgangspunkt og agendaer arbejder de sammen på byggeprojekter, der udover at honorere krav fra entreprenør såvel som bygherrer, samtidig skal tilgodese de kommende brugeres ønsker.
Typisk foregår samarbejdet mellem de to faggrupper i parallelle forløb, hvor arkitekter og ingeniører – med forskudte faser, hvor de hele tiden venter på hinandens arbejde – sender tegninger eller 3D-modeller til hinanden.
Med BIM som arbejdsmetode er der fælles filformater, der gør det lettere at udveksle tegninger og modeller mellem forskellige aktører og programmer. De fælles filformater gør det muligt at koordinere og kvalitetssikre projektet, så man eksempelvis undgår at vinduer åbner op i søjler, eller at ventilationsrør rammer stålbjælker under loftet. På mange projekter vælger parterne, at indgå IKT-aftaler, der i detaljer beskriver en arbejdsgang, hvor arkitekterne og ingeniørerne aldrig rører hinandens ansvarsområder, så ingeniøren eksempelvis tegner den bærende del af en væg, mens arkitekten tegner isolering, beklædning, vinduer og vindueshuller. Dette gør i sagens natur samarbejdet utrolig kompliceret, og fører til at byggeriets parter søger at udvikle nye og mere intelligente måde at arbejde på.
Der findes tegnestuer, der adresserer denne problemstilling og med BIM som omdrejningspunkt vælger, at arbejde meget tættere sammen omkring deres tegninger og 3D-modeller. Dette er tilfældet hos Bønnelycke MDD og Constructa – rådgivende ingeniører og arkitekter, der aktuelt arbejder sammen på et mindre infill-projekt i Aarhus.
Bønnelycke MDD er en lille tegnestue, som laver produktdesign, grafik, indretning og arkitektur i mindre skala. De har arbejdet med BIM siden 2007, og arbejder i BIM fra første skitse til afsluttende aflevering uanset projektets karaktér og størrelse. Dette giver blandt den fordel, at alle informationer omkring projektet er samlede i én fil, hvilket gør det let at vende tilbage til projekter, der måske er lavet af andre medarbejdere og arbejde videre uden at miste hverken tid eller viden.
For at få en tættere dialog med ingeniørerne kontaktede Bønnelycke MDD BIM Equity, som etablerede kontakten til Constructa – rådgivende ingeniører og arkitekter, der bruger samme BIM-platform, som Bønnelycke.
Constructa er både ingeniører og arkitekter, og deres arbejde spænder derfor fra skitsering og udvikling af projekter til projektering, statiske beregninger, energiberegninger, tekniske installationer, brandforhold, tilsyn og opfølgning på byggepladser. “Vi spænder vidt og er gode til det – vi bygger på begejstring”, siger Preben Nørlund med et glimt i øjet. Han er uddannet arkitekt og fungerer også som BIM-manager på tegnestuen. Projekterne er i alle størrelser og opføres over hele landet med alle typer bygherrer. Netop fordi Constructas medarbejdere både omfatter arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og tekniske designere, er tegnestuen vant til at indgå i tætte, tværfaglige samarbejdsprocesser. Preben Nørlund fortæller, “Vi har en god forståelse for hinandens fag, og for at vi arbejder sammen om at nå et fælles mål. Det øver vi os hele tiden i – fra projekt til projekt”.
Det aktuelle projekt, de to tegnestuer arbejder sammen om, er en 3-etagers bygning med boliger i forskellig størrelser, hvoraf nogle har tagterrasser. Udover spændende formgivning har bygningen en særlig høj energiklasse, hvilket har sat skarpe krav til arkitekten. Projektet er skitseret i ArchiCAD til myndighedsansøgning af Bønnelycke MDD på deres interne BIM Server, der lader medarbejderne arbejde samtidig i BIM-projektet. Nu, hvor ingeniørerne skal på banen, har projektteamet valgt at fortsætte arbejdet i ArchiCADs BIM Server og bare give ingeniørerne adgang over internettet. Dette er en ret enkel proces og består blot i, at man opretter nye brugere, udveksler brugernavne og adgangskoder åbner nogle “porte” i virksomhedens “firewall”.
“De logger bare på og det gør vi også, og så bliver der bare arbejdet fra begge sider. – Og det er vildt fedt”
Nikolaj Knudsen, arkitekt, Bønnelycke MDD
Struktureret samarbejde
Det lille projekt er en test af, hvordan samarbejdet mellem tegnestuerne bedst struktureres, og derfor er samarbejdet indledt med blot to enkle regler: Første regel er, at ingeniørerne navngiver deres lag, tegnings-layouts, pensets og så videre med forbogstaverne “ING”, så det er let at skelne arkitekternes og ingeniørernes arbejdsområder fra hinanden. Samtidig ændrer ingeniørernes arbejde ikke alle de tegninger, som arkitekten allerede har udarbejdet. Regel nummer to er, at man ikke piller ved de andres dele. Dette betyder, at hvis ingeniørerne eksempelvis ikke kan få plads til deres installationer i arkitekternes skakte, beder de arkitekterne om at gøre skakten større 
fremfor selv at gøre det. Dette sikrer, at ansvarsfordelingen gennem hele projekteringsfasen er intakt og entydig, samt at både konstruktioner, installationer og arkitektur er løst med de rette fag-kompetencer.
Sikkerhed er en af fordelene ved at arbejde med en databasestruktur, hvilket BIM Serveren i virkeligheden er. Der er 3 parallelle backup-funktioner, der sikrer at man ikke mister data, også selv om medarbejdere bevidst sletter eller ændrer modellen, og man senere fortryder dette. – Man kan så at sige “rulle tiden tilbage” for at genskabe den tidligere model. Samtidig har BIM serveren rettighedsstyring af brugernes profiler, og man kan derudover se, hvem der har ændret hvad og hvornår ved at kigge i log-filerne. Dette giver en fintmasket sikkerhed for de fleste tænkelige fejl.
“Der har endnu ikke været nogen problemer med denne aftale. Struktur er selvfølgelig altid vigtigt, men der er ikke behov for en lang BIPS-aftale”
Preben Nørlund, arkitekt, Constructa – rådgivende ingeniører og arkitekter
Nikolaj Knudsen er den ansvarlige arkitekt på projektet og han er meget imponeret over fordelene ved at arbejde over en fælles BIM Server. “Indtil videre har vi én model og tegnings-layouts er opdelt i to. Det fungerer meget let, selv om ingeniøren har andre standarder, end vi har. Men det betyder også, at der er dele af vores model, der gradvis bliver givet til ingeniøren – hvilket sker helt gnidningsfrit. Med hensyn til ejerskab er man vant til at kende hele sin model, men nu dukker der pludselig installationer og konstruktioner op, så man har mulighed for at se hvad ingeniøren har tænkt sig”, fortæller Nikolaj og pointerer, at det ikke kun er rent model-teknisk, at samarbejdet effektiviseres. “Vi slipper helt for at dele projektet på Byggeweb, hvor man skal ind på én eller anden hjemmeside og downloade modeller og tegninger. Nu kommer løsningerne bare ind automatisk”, forklarer Nikolaj og forsikrer samtidig, at træerne ikke vokser ind i himlen, “En gang i mellem kan BIM Serveren godt være lidt sløv, når man lige starter op og skal loade data. Derefter kører det i fint tempo.”
Normalt er samarbejdet mellem arkitekt og ingeniør typisk mere kompliceret, da man arbejder meget adskilt. En typisk udfordring er, at den ene part ikke ved, hvilke løsninger den anden part vil foreslå, før de er næsten færdige med designfasen og skal have udbuddet ud. “Så ser man ingeniørens løsninger, og der kan være fejl, man ikke når at få rettet ind, hvis man måske har talt forbi hinanden”, siger Nikolaj, der er vant til en masse tegningsadministration. “På større projekter med mange aktører er koordineringen så svær via Byggeweb, hvor alle eksempelvis uploader om fredagen. Så kommer der 20.000 tegninger med skyer og rettelser, og man kan næsten ikke overskue det hele. Det kan være svært at finde rundt i, hvad der er de gældende løsninger, og alle fagrådgiverne har ligesom deres egne agendaer kørende”, indrømmer Nikolaj og uddyber, “man er kun ansvarlig for sine egne tegninger. De færreste gider at tegne tingene to gange, men det kommer man alligevel til i sidste ende”.
Samarbejde, der skaber bedre løsninger
De tekniske dele af samarbejdet falder hurtigt i baggrunden, når de daglige udfordringer skal løses. Preben Nørlund fra Constructa, synes han er kommet tættere på arkitekten. “Det, der er godt ved at arbejde på samme model over BIM Server, er, at man kommer tæt på hinanden. Det føles som om, de andre sidder lige på den anden side af væggen”, siger Preben, men årsagen er faktisk en lille teknisk funktion i BIM Serveren, “vi bruger den indbyggede chat-funktion i BIM Server meget. Det fungerer supergodt, men ellers er telefonen jo også lige ved hånden”.
ArchiCAD er oprindeligt lavet til arkitekter, hvilket gør det godt til skitsering og afprøvninger og gør det intuitivt at lave smukke tegninger. For ingeniørerne er konstruktioner allerede indbygget i programmet og modellering af installationer sker gennem et plug-in kaldet MEP Modeller. “Min oplevelse af MEP Modeller på dette mindre projekt er, at det fungerer helt problemfrit”, siger Preben Nørlund, som ikke mener, at det er problematisk for ingeniører at benytte et BIM-program udviklet til arkitekter. Mange af de nye medarbejdere hos Constructa er uddannede på Ingeniørskolen i Aarhus, som alene benytter ArchiCAD som BIM-program til bygninger, hvilket gør det let at få kvalificerede medarbejdere med BIM-kompetencer.
Mange projekter ender i tvister, voldgiftsager og retssager. Med et så tæt samarbejde, som de to virksomheder har udviklet, bliver rådgiverne stillet tættere og med det øgede samarbejde bliver risikoen for twister mindre. Med gode spilleregler for samarbejdet minimeres risikoen yderligere. Juridisk set har Constructa udelukkende ansvaret for de dele af projektet, der er markerede med forbogstaverne “ING”. Det betyder, at der er to afgrænsede projekter – et ingeniørprojekt og et arkitektprojekt – selv om de er i samme model. “Vi er blevet mere klare på, hvad der er ingeniørernes og hvad der er arkitekternes opgaver. Vi ændrer ikke på hinandens objekter, men bruger den indbyggede chat-funktion, som fungerer rigtig godt. Lægger vi en bjælke ind, kan arkitekten hurtigt se resultatet og komme med kommentarer eller alternative forslag. Dette giver bedre løsninger og effektiviserer samarbejdet”, fortæller Preben.
“Om det er ArchiCAD og BIM Serveren der har været så godt for samarbejdet, ved jeg ikke. Det kan også være et tilfælde, at vi er faldet så godt i hak med Constructa. Men det fungerer suverænt”
Nikolaj Knudsen, arkitekt, Bønnelycke MDD
Tydelige grænseflader
At ingeniørerne modellerer deres løsninger ind i arkitektens model, gør grænsefladerne tydeligere, og det bliver lettere at skabe fleksible løsninger i en uformel dialog. “Det er ikke så mystisk. Man udsætter ikke tingene til senere, og det er let at tale sammen og finde frem til en hurtig løsning”, siger Nikolaj Knudsen, som ikke kan skjule sin begejstring, “når jeg nu er så heldig, at ingeniøren sidder og tegner projektet i ArchiCAD, så vi kunne ikke ønske os mere. Vi har lige haft et lille projekt med et mindre hus, vi lige uploadede på BIM Serveren og fik et hurtigt prisoverslag fra Constructa. Det var super let i forhold til at sætte tegninger op og holde møder frem og tilbage. Med én fil har de alle vores oplysninger om bygningen. Jeg kan ikke se, hvordan det kunne være lettere”.
I forhold til det lille pioner-projekt de to virksomheder udvikler sammen, er det for tidligt at vurdere om og eventuelt hvor i processen, problemerne vil vise sig. Det ser ud til, at projekt-teamet lægger kræfter i at udvikle denne form for samarbejde, med det mål for øje, at minimere fejl og effektivisere samarbejdet. “Nu har vi prøvet det, og vi kunne godt. Fremover er det kun småjusteringer, der er behov for”, afslutter Nikolaj interviewet. BIM server er en simpel løsning med stor værdi for både rådgiverne og projektet som helhed. Når man spørger rundt blandt andre rådgivere, der har taget BIM til sig, fortæller mange at de også overvejer at gå den vej. Nogen skal gå forrest – i dette tilfælde har det været to jyske tegnestuer med en fælles mission.
En stor del af et byggeprojekt er at kommunikere designforslag med bygherre, medrådgivere, kommende brugere og i høj grad også bare til kolleger, for at sikre vi har samme billede på nethinden, når vi taler om hvordan bygningen skal se ud og opleves. Derfor har visualisering været en af arkitektens kernekompetencer – helt fra tidlige blyants skitser og akvareller til mere moderne 3D-renders og animationer.
Selv relativt rå 3D-modeller giver et godt indblik i bygningens design, hvilket bl.a. kan udnyttes direkte i ens BIM-program, med BIMx på en iPad eller måske via Virtual Reality, som f.eks. OpenBIM Studio. Men mange mennersker har behov for at se et mere virkelighedstro billede af den fremtidige bygning og ofte har arkitekten behov for at skabe flere følelser med sine illustrationer, end den rå BIM-model kan frembringe. Det er også vigtigt, at man sikrer sig, at de illustrationer man viser, vil understøtte de beslutninger der er nødvendige på det givne tidspunkt, så man ikke kommer til at diskutere farven på murstenene, når man viser sine volumenstudier.
Pointen er, at visualisering er en vigtig del af arkitektur og byggeri og der er stor forskel på, hvilket look man ønsker til illustrationerne i forbindelse med salg, konkurrencer, skitsering og tekniske overvejelser. Derfor hænger BIM også tæt sammen med visualisering, hvilket man bl.a. kan se et eksempel på i den nye render-motor, CineRender, i ArchiCAD 18 eller den “cloud-render” kan bruges med Revit, hvis man har købt suscription. Mange arkitekter benytter også andre løsninger som f.eks. Maxwell, 3Dmax eller måske Vray til Rhino.
Det er vigtigt at holde skæg og snot for sig, når man taler om BIM og visualisering. Der er nogle fordele ved at lave sine reners i sit BIM program (måske især for små arkitekttegnestuer eller som lidt abstrakte illustrationer) og også nogle fordele ved at visualisere i et selvstændigt program med flere muligheder (måske især for større tegnestuer eller for fotorealistiske visualiseringer). Mulighederne for at finde dethelt rigtige niveau er store:
Hvad skal man vælge?
For det første skal man vurdere, hvornår det giver mening at lave visualiseringer i sit BIM-program, og hvornår man ønsker at benytte et selvstændigt 3D-renderprogram. Dernæst skal man vurdere hvor meget man vil betale for sit 3D-renderprogram, hvilket ofte også betyder hvor svært skal det være at bruge. For jo flere avancerede funktioner et program har, jo sværere er det næsten altid at bruge. Og dette gælder især for visualiserings-software.
Det er ikke nemt at bruge de mest avancerede funktioner i Cinema 4D Studio eller 3Dmax! Modsat kan man opnå nogle helt vilde resultater med de dyre pakker. – Og hér rammer Cinema 4D Visualize et “sweetspot” i den højere ende, da det med hensyn til pris og sværhedsgrad er overkommeligt, og kan lave renders i en kvalitet ingen andre slår, med mindre man vil animere en hel spillefilm.
Det er derfor BIM Equity nu er blevet forhandler af Cinema 4D, da der er åbenlyse fordele ved dette program i forbindelse med arkitektur-visualisering og BIM, samt i særlig høj grad i forbindelse med ArchiCAD, da Cinema 4D udvikles af Maxon, der ligesom GRAPHISOFT, der laver ArchiCAD er ejet af Nemetschek Gruppen. Nemetschek Gruppen er kæmpe stor på det europæiske marked – lige så stor som Autodesk – med programmer til næsten enhver de af byggebranchen, som f.eks. Scia til konstuktioner, DDS-CAD til installationer og Vectorworks til de små arkitekter. Helt i centrum af Nemetschek står OpenBIM!
Cinema 4D er væsentlig lettere at bruge end 3Dmax og giver resultater der er tilsvarende. Da Cinema 4Ds render-motor er indbygget i ArchiCAD og der er en “Export to Cinema 4D”-knap, der skyder BIM-projektet direkte ind i Cinema 4D til avanceret visualisering, hvor man starter præcis, dér hvor man slap i ArchiCAD!
Det betyder også, at man som ArchiCAD-bruger allerede har en del kendskab til hvordan Cinema 4D arbejder med kvalitet, lyssætning, materialer, etc. Via plugins kan man også benytte Cinema 4D til at ændre geometrien af ens ArchiCAD-objekter eller lave nye objekter til ArchiCAD via et direkte link til Cinema 4D. – Det er super smart, når de to programmer arbejder så integreret sammen! Se mere om sammenhængen mellem ArchiCAD og Cinema 4D hér:
Cinema 4D har masser af avancerede funktioner, som jeg vil komme tilbage til i senere indlæg, men ét eksempel er, at man med sin telefon kan optage video på grunden, og så benytte Cinema 4Ds automatik, til at matche 3D-modellen i videoen, så bygningen ligger hvor den skal, selv om kameraet bevæger sig! Det vil tage kegler i enhver præsentation! Andre vilde eksempler kan du herunder, hvor især videoproduktion til TV er repræsenteret – the sky is the limit!
Hvis du har fået blod på tanden til at teste Cinema 4D gratis, så tag kontakt til BIM Equity hér >>
Illustrationerne herover er fra Cinema 4D galleriet. Se flere illustrationer hér >>
BIM er ikke kun til projektering, men i høj grad også et værktøj til skitsering, formgivning og visualisering.
Ja, det kan være lidt “stivere” at skitsere med BIM, men man slipper for at overføre projektet til BIM senere, og så får man masser af smarte funktioner, som f.eks. konstant opdateret mængdeudtræk og automatisk tegning af planer, facader og snit, mens man modellerer i 3D. – I sidste ende er det væsentligt hurtigere at skitsere i BIM, end i Sketchup og AutoCAD!
Selv om der er smarte plugins til at koble Rhino/Grashopper med ArchiCAD og på trods af parametrisk formgivning med Dynamo i Revit, behøver man ikke at forlade sit BIM-program, for at smide nogle smukke organiske former op som fuldt BIM. I videoen herunder, kan man se Frank Lloyd Wright’s Guggenheim Museum blive modelleret i ArchiCAD på ingen tid:
Videoen er fra 2011, så det er ikke noget nyt og smart der liiiiige er kommet til det dér BIM. Det viser bare stille og roligt, at man skal være kreativ – også i brugen af software – for at få den til at lave det lidt mere udfordrende formsprog, som ikke ligger helt til højrebenet for BIM-programmerne.
Næste video benytter samme model til at opsætte scener til visualisering i ArchiCAD, bl.a. ved at downloade mennesker som BIM-objekter, lave overflader, sætte lys og kamera, så man får flotte illustrationer og animationer, helt uden anden software som f.eks. Cinema 4D, Artlantis, Vray eller Photoshop:
Så det er på tide at BIM-programmerne får støvet deres rygte lidt af, og bliver accepteret som kvalificerede skitserings-programmer på tegnestuerne. BIM er ikke kun for konstruktører, BIM er ikke kun til projektering, BIM er ikke kedeligt og BIM er ikke langsomt og klodset. – BIM styrker brugeren i udviklingen af sit design!
Så er kursus-året og vores nye kursus-lokale kommet i gang. I denne uge har det stået på ArchiCAD-kurser for begyndere, hvor både førsteårs-studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole og erfarne arkitekter fra Københavnske tegnestuer er sat på skolebænken.
Der er aldrig to kurser, der er ens, og kurset i dag har bl.a. været præget af deltagere med stor BIM-erfaring fra andre programmer, som skulle omsættes til specifik ArchiCAD-læring. – Sometimes you need to unlearn, before you learn ;-)
BIM Equity har planlagt en masse kurser af forskellig grad i løbet af 2015. I næste uge bliver det Solibri Model Checker og senere andre produkt specifikke kurser i Cinema4D, Artlantis, Flexijet-opmåling, ArchiFM, BIMcontact, m.v. Nogle kurser holdes hos os, hvor alle kan deltage, mens andre kurser afholdes ude på tegnestuerne. Et par af kurserne er allerede slået op hér, men ellers er du velkommen til at kontakte os, hvis der er et særligt kursus, du har brug for. Vi venter ofte med at fastsætte datoen og slå kurserne op, indtil vi har nogle tilmeldte deltagere. På den måde sikrer vi, at flest mulig kan deltage på dagen…
Til marts måned starter vores mere generelle kurser sammen med Nohr-Con, bl.a. med særlige kurser og certificeringer til bygherrer, kurser om OpenBIM, VDC, IKT, implementering og så et stort holistisk BIM-kursus i 6 moduler: BIM Workflow certificering. Du kan læse mere om kurserne hér >>
Vi glæder os til at have en masse mennesker i huset for at videregive viden og erfaringer om BIM. – Vi håber at det vil give meget mere værdi på alle jeres projekter!
Torsdag d. 29. januar deltog jeg i Bygherreforeningens præsentation af deres nye IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelse for den almene sektor. Det var med stor fornøjelse, at vi alle var vidne til det øgede fokus, der nu bliver lagt på den værdi, som kan skabes gennem samarbejdet omkring IKT og brugen af BIM på nye byggeprojekter.
Bygherreforeningen har dokumenteret, at den største umiddelbare værdiskabelse ved brugen af IKT og BIM forekommer inden for to emner, som har direkte indflydelse og indvirkning på den senere drift og vedligehold af bygningsværket. Det betyder også at værdiskabelsen ved samarbejdet omkring IKT er direkte afledt af et ønske omkring nedbringelse af de senere driftsomkostninger, samt muligheden for at have et meget bedre driftsgrundlag efter afleveringsforretningen.
Så hvordan opnår Byg- og Driftsherren den ønskede økonomiske effekt, og deraf værdiskabelse, ved samarbejdet omkring IKT og brugen af BIM på byggeprojekter? Det gør de, ifølge Bygherreforeningen, igennem:
Selve værdiskabelsen kommer dog ikke per automatik, og processerne hertil kræver specifikke og koordinerede input, som udtrykkeligt skal defineres i IKT-ydelsesbeskrivelsen og monitoreres af bygherre eller dennes rådgiver gennem projektets forløb. Til defineringsarbejdet er Bygherreforeningens nye værktøj i form af IKT-specifikationen og ydelsesbeskrivelsen rigtig fint, da det hjælper byg- og driftsherren med at stille de relevante krav til brugen af IKT og BIM på projektet, uden at man nødvendigvis har disse discipliner som spidskompetence. Det løser dog ikke problemstillingen omkring de kontraherende parters evne til at udarbejde brugbare BIM-fagmodeller til udførelse af samlet kollisionskontrol. Dog mener Bygherreforeningen, at finder man bare 2 kritiske fejl igennem denne kontrol (som kan foretages i f.eks. Solibri Model Checker), så kan det med garanti betale sig.
I forhold til aflevering af drifts data, i et format defineret af byg- og driftsherren, kan den ønskede værdi kun skabes, såfremt byg- og driftsherre indledningsvis definerer i hvilket format og i hvilket system de ønskede driftsdata skal afleveres. Dette specificeres i den nye IKT-specifikation og Ydelsesbeskrivelse. Dette gør, at de kontraherende parter faktisk har en reel mulighed for at leve op til dette krav, hvortil hele processen omkring afleveringsforretning, potentielt, vil blive meget bedre. Målet er, at aflevere en samlet BIM-model i IFC-format indeholdende de objekter og egenskaber, som er defineret af byg- og driftsherren. Selve IFC-filen skal danne grundlag for den geometriske import i byg- og driftsherrens FM-system, hvortil der suppleres med f.eks. Excel eller XML import af yderligere driftsinformationer. Det skaber umiddelbart så stor værdi at benytte IFC-formatet på denne måde. Så stor værdi, at Bygherreforeningen foreslår det som måden hvorpå data skal afleveres til driften. For at byg- og driftsherren direkte kan benytte IFC-data, vil det være en fordel at benytte et BIM-baseret Facility Management System der uden de store modifikationer kan håndtere denne IFC-data.
Ud over den økonomiske værdiskabelse, som skabes ved kollisionskontrol af IFC-fagmodeller, skabes der også en direkte økonomisk gevinst ved at bruge de samme (kvalitetssikrede og konsistenskontrollerede) IFC-fagmodeller til direkte input i et BIM-baseret FM-system. Ved brug af IFC repræsenteres den økonomiske værdi i form af den tid du spare i indtastning af bygningsrelaterede informationer i din driftsdatabase. Samtidig kan du spare op til 10-15% på dit årlige driftsbudget ved brugen af BIM-baseret drift og vedligehold (i stedet for Excel-baseret D/V). Den helt store gevinst kommer via dataudtræk til udbud, etablering af servicekontrakter, opdateret tegningsmateriale, sammenstilling af arealdata på tværs af porteføljen osv. alt sammen baseret på IFC-grundlaget.
Se f.eks. denne video lavet af Bygherreforeningen ”Så let stiller du IKT-krav” her>>.
Der mangler dog stadig, at blive sat fokus på digitalisering af de eksisterende bygninger i porteføljen. For du kan nemlig få samme økonomiske værdi ved at opmåle og indtegne dine eksisterende bygninger, for derved at dokumentere deres faktiske arealer, udnyttelsesgrader, anvendelse, bygningsdelsgeometrier osv. Alt dette kan gøres, enten på baggerund af et eksisterende 2D-tegningsmateriale eller på baggrund af en on-site opmåling – begge metoder direkte til BIM, med korrekte mængder. Disse modeller ligges derefter ind i samme BIM-baserede FM-system, som ved nye bygninger, med samme tidsbesparende værdiskabelse.
Ved at gøre ovenstående, har du sikret dig et endnu bedre grundlag for drift, vedligehold, space- og asset management, på hele din portefølje, samtidig med at du har sparet utrolig mange arbejdstimer på indtastning af dine bygningsinformationer.
Med Bygherreforeningens præsentation af hvor de ser den umiddelbare og største økonomiske værdiskabelse ved brug af IKT og BIM, sammen med deres nye sæt af værktøjer til byg- og driftsherrens kravstillelse, har vi nu et endnu bedre udgangspunkt for at forbedre den daglige drift af vores ejendomme.
Der er masser muligheder for at finde gode BIM-objekter på nettet. Leder man efter noget produkt-specifikt, er det klart bedste sted BIMobject.com, hvor objekter fra mere end 270 leverandører har over 4.200 produkter til gratis download. Objekterne opdateres løbende og der er BIM-objekter til bl.a. ArchiCAD og Revit, 3D-objekter til f.eks. Sketchup, 3Dmax, Cinema4D og Artlantis, samt 2D-objekter til Autocad og Microstation.
Men der er jo også mange andre muligheder på det store internet, og der kan man bl.a. finde et helt bibliotek med mere eller mindre avancerede GDL-objekter til ArchiCAD, der løser helt almindelige arbejdsopgaver, som f.eks. et 2D-objekt til detaljering af murværk, hvor man kan snappe til hver sten, masser af labels til bl.a. bjælker, søjler og tage, forskellige 3D-objekter til aptering af BIM-modellerne. Se i videoen herunder, hvordan objekterne kan bruges:
Objekt-biblioteket er lavet af en bruger i Australien, som stiller sine objekter til gratis download. Du kan læse mere og downloade objekterne hér >>
Andre eksempler på BIM-objekter til ArchiCAD er Hollandske Master Script, som nok især er interessante p.g.a. deres avancerede labels, som kan kobles til f.eks. Excell-ark. Du kan købe deres objekter hér >>
CADimage er et andet australsk firma, som laver objekter og værktøjer til ArchiCAD, der løser bl.a. dobbeltkrumme bjælker, m.v. Du kan købe deres produkter hér >>
Hvor noget er gratis og andet er til salg, er det tydeligt, at man med komplicerede projekter og samarbejder, har masser af muligheder for at skræddersy sit BIM-workflow ved at kigge lidt på de utallige muligheder der er på nettet…
BIM handler om bygninger, information og modeller. BIM handler om at dele viden. OpenBIM handler om at sikre BIM-data ligger i åbne fil-formater, så man f.eks. kan dele viden mellem rådgivere og mellem software-platforme.
Det kan ikke siges ofte nok, hvilket er årsagen til denne video. Hér ser man et kæmpe australsk byggeprojekt, hvor rådgiverne i Revit, Tekla, ArchiCAD, Solibri, BIM Server og BIMx har flyttet modeller, tegninger, data og viden mellem sig, og helt ud på byggepladsen på iPads.
De refererer til produktivitet i Danmark og UK, og til hvordan byggebranchen generelt ligger bag næsten alle andre brancher netop i forhold til produktivitet. – Måske er dette fordi, vi ikke er gode nok til at samarbejde og dele viden mellem rådgivere, til entreprenører og til drift/vedligehold.
Videoen konkluderer, at med bedre vedensdeling, får vi bedre projekter, færre fejl, mindre spild og det bedste af det hele: Alle er vindere og ingen er tabere!
God weekend :-)
BIMx er den smarteste måde at tage dit BIM-projekt med på farten på en telefon eller tablet, iOS eller Android. Selv på gammeldaws EDB-maskiner kan man køre BIMx på Windows og Mac.
BIMx er så let, at man snilt kan sende projektet direkte til bygherre, medrådgivere eller kommende brugere. Model og tegningsmateriale ser automatisk smukt ud.
Der er kommet nogle ændringer i navngivningen og funktionaliteten af BIMx. Dette kan man læse mere om på GRAPHISOFTs hjemmeside hér >>
Hvor er manualen til BIMx? Den er selvfølgelig på Youtube. Du finder en udførlig video-guide på 30 minutter hér:
God fornøjelse :-)
Mange software-udbydere er i disse år i gang med at omstille sig til en ny tid, hvor brugerne vil have software til rådighed hvor-som-helst og helst uden at betale noget for det. Løsningen som tilsyneladende skal gøre alle parter (næsten) lykkelige er, at software-licenserne overgår til en månedlig eller årlig abonnementsordning, hvilket svarer til at man lejer softwaren frem for at købe og dermed eje den.
Microsoft er f.eks. ved at gå væk fra at sælge deres office-pakke og lade folk overgå til Office 365 i “skyen”, hvor man lejer 5 licenser billigere end det var at købe softwaren. – Men skal man kun bruge én licens, ja, så er det blevet dyrere. Adobe leverer nu kun Photoshop og Adobe Pro som månedlig eller årlig leje, hvilket i de første år er billigere end at købe og løbende opdatere programmerne, men hvis man ville købe og ikke altid opgradere til nyeste version, ja, så er det blevet dyrere.
Man kan jo i forvejen have den holdning, at man i virkeligheden slet ikke ejer sin software, hvis der er klausuler i købsbetingelserne (dem man ikke altid læser inden man trykker “acceptér”), som f.eks. ikke lader én flytte licensen til en filial i et andet land eller til at sælge den til en anden bruger, når man ikke længere har brug for den selv. Der er stor forskel på, hvad forskellige software-udbydere kalder for at købe/eje.
Sidste skud på stammen rammer byggebranchen. Autodesk har annonceret, at man fra foråret 2016 ikke længere kan købe og eje nye licenser af deres software, men kun kan abonnere (leje), hvilket Autodesk kalder “Desktop Subsciption”. Allerede i januar 2015 holdt Autodesk op med at sælge opgraderinger til deres programmer, som f.eks. AutoCAD, Revit og 3Dmax, og vil man holde sin software “up to date”, kræver det en fast serviceaftale, “Maintenance Suscription”, som ikke kan gentegnes, hvis den først er opsagt. Har man allerede købt Autodesk software og har tegnet serviceaftale, så vil denne kunne fortsætte – også efter 2016. Men skal man ud og have nye licenser om ét år, er det kun muligt at leje.
Kigger man på de økonomiske konsekvenser ved leje, er det til brugerens fordel, hvis man kun kigger på en op til 3 års periode. På kort sigt er det billigst at leje. Kigger man på 4 eller flere år, ser det ud til, at det er billigst at købe og køre med konstant serviceaftale. Hvornår det skifter fra at kunne betale sig at købe med serviceaftale eller at leje afhænger af hvilket produkt der er tale om. Har man valgt software til et firma som en langsigtet strategi, er det altså ikke fordelagtigt at leje frem for at eje. Det er nok heller ikke for at kunderne skal spare penge, at softwareudbyderne lader deres produkter overgå til leje-aftaler.
Men måske er det fordelagtigt at leje software, hvis ens virksomhed skifter meget i antal brugere, hvis man øsnker at skifte softwareudbyder med jævne mellemrum, eller hvis man bare ikke vil “låse” sig til en softwareleverandør med sin investering. – Det giver en større fleksibilitet, som måske er den højere pris værd.
I denne artikel på engelsk, kan man se hvordan Cadalyst vurderer forskellen på “Maintenance Subscription” og “Desktop Subscription” med Autodesk AutoCAD som eksempel. Læs artiklen hér >>
Næsten hver software-udbyder har sit eget syn på hvordan brugerne skal betale for deres BIM-software. Trimble giver det meste af Sketchup væk gratis og tager kun en symbolsk pris for de professionelle funktioner. Bentley giver Microstation-brugerne mulighed for ubegrænsede licenser på en online server, som prissætter efter det 3. højeste antal samtidige brugere pr. måned. Graphisoft sælger ArchiCAD med mulighed for at gensælge licenser, og lader én køre med serviceaftale eller opgradere, når man har lyst. Alternativt kan man i Danmark lease og leje ArchiCAD, samt købe “pay-per-use”-licenser med 50, 100 eller 200 timers brug af programmet. Et andet eksempel er, at GRAPHISOFT giver 3D-vieweren BIMx væk gratis, men vil man kunne se både 2D-tegninger og 3D-model i samme interaktive fil, koster enten programmet penge eller rådgiveren betaler for at brugerne kan tilgå projektet.
Der er ikke ét rigtigt svar til hvordan software skal sælges eller anskaffes, ligesom der ikke er ét rigtigt svar til om køb, leje og serviceaftaler passer dit firma bedst. Det handler om, at hver virksomhed må lægge en strategi for, hvordan de får størst værdi af hvert værktøj og samtidig betaler den mindste pris, koblet med hvor meget man vil betale for en øget fleksibilitet. Der er ingen der har sagt, at det skal være let at vælge…
I sidste uge afholdt BIM Aarhus et netværksmøde med temaet “OpenBIM”. Det var et spændende møde, med en projekt-præsentation og en teknisk gennemgang af mulighederne med det åbne fil-format, BCF.
Første indlæg var af Arkitema omkring det norske hospitalsbyggeri, Nyt Østfoldsykehus, hvor 86.000 kvm. er under opførelse. Rådgiver teamet består af ELN, Arkitema, Aart, Cowi og Norconsult, så en blanding af norske og danske kræfter. Læs om projektet hos BuildingSMART >>
En af pointerne i oplægget var, at man i Norge generelt er bedre til at få bygherre på banen, end det typisk ses i Danmark. Bygherre havde en stor rolle i kravstillelsen til samarbejdsmetode, software og fil-formater, for at sikre overdragelse til drift og vedligehold. Derfor er Norge også foregangsland for OpenBIM, som sikrer at rådgiverne arbejder bedre sammen, har adgang til en bredere vifte af software og har bedre forudsætninger for at aflevere driftsdata, som vil kunne importeres i driftsherres FM-system uden at miste strukturen og koblingen til 3D-modellen.
I det konkrete projekt, var det dog begrænset hvor stor effekt OpenBIM havde, da rådgiverne generelt benyttede samme software-platform og udvekslede filer internt via proprietære fil-formater. Men IFC-formatet blev brugt til at koble BIM-projektet fra Revit og MagiCAD til informationsstyring i eksterne databaser som f.eks. dRofus, Byggeweb, MagiCAD, TIDA, Solibri (hos arkitekten), Navisworks (hos ingeniøren) og microBuilt til beslåning af døre.
En vigtig pointe var forståelsen af, at jo flere der bruger modellen og jo tidligere informationer lægges ind, jo større værdi giver BIM. OpenBIM er netop en katalysator til
at bruge BIM-projektet og dets informationer bedre…
Et spændende projekt i projektet var udvikling af en mobil 3D-viewer, som kobler 2D-tegninger og 3D-model med indbyggede kommunikations-funktioner og mulighed for at klikke på bygningsdele og se deres informationer, som man bl.a. kender det fra BIMx Pro. Systemet, Rendra O, blev udviklet til projektet af studerende fra Tronheim Universitet, og kunne importere forsimplede IFC-modeller fra rådgivernes modeller. Med Rendra O kan man også tage fotos fra byggepladsen og sende som spørgsmål f.eks. fra byggeleder til projekteringsgruppen. Dokumentationen på spørgsmålet bliver i programmet. Generelt giver en mobil løsning som Rendra O større indblik i projektet og dets løsninger, og den er god til at informere håndværkerne.
Eftermiddagens andet indlæg var af Nicklas Østergård fra Niras om åbne BIM-formater, især det relativt nye BCF-format til at udveksle fejlrapporter.
Niklas fortalte om Autodesk er ved at åbne op for deres “one side fits all”-tankegang, hvor man let kan blive “låst” til én leverandør. Hvis software-producenten f.eks. ændrer licensbetingelser, kan det være næsten umuligt at skifte software-platform, kva investeringer i software, hardware, uddannelse, m.v., samt al den viden der gennem projekter er låst i proprietære fil-formater.
OpenBIM er ikke ejet af nogen udbyder, men lader én benytte den software man selv ønsker, fortalte Nicklas og brugte et letforståeligt eksempel: Tænk hvis man skulle tænke over hvilket formater man vil bruge, hver gang man sender en email! Via åbne formater behøver vi i dag ikke at tænke over hvilke formater og programmer vi benytter til email, web, billed-visning og meget andet. – Tænk hvis det kunne blive fremtiden for byggebranchen…
Der er mange åbne filformater vi alle bruger i dagligdagen, men for byggeri er listen noget kortere, og hos Niras er IFC en del af næsten alle projekter. Ét af dem er BCF, som nu er i version 2.0, hvilket i følge Nicklas betyder, at alle børnesygdommene er fjernet. Der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at implementere BCF for software-leverandørene.
BCF er et meget simpelt format, der består af et billede, en kommenta, en dato og lidt flere data-felter. I BCF 2.0 kan man lægge flere billeder til én kommentar, f.eks. fotos fra byggepladsen.
Niras bruger BCF til “redlining” (rettelser med rød pen) mellem interne Revit-brugere, da Revit i dag kun kan lave redlining i plantegninger og ikke kan koble mark-ups til objekter. For ikke at skulle sende BCF-filer konstant mellem brugerne, er BIMcollab en praktisk løsning, som med tiden kan gå henover blive et projektstyringsværktøj i sig selv. BIMcollab er en web-portal, hvor man kan samle fejl-rapporter fra BCF-filer og administrere og uddelligere fejlene, så de relevante fejl fremkommer direkte i Revit eller ArchiCAD via BCF Manager.
“Det er denne vej femtiden vil komme til at gå: der vil komme mange flere produkter som BIMcollab. Så slipper man for at tænke på fil-navngivning m.v. og lader serverne styre det som en service”
Niklas Østergaard, Niras
Det er interessant, hvordan OpenBIM både løser udveksling af BIM-projektet mellem rådgiverne uanset valg af software-platforme, men også hvordan OpenBIM løser problemer omkring at tilgå projektets data i mindre og smartere programmer end de store BIM-platforme. Der er masser af praktiske programmer derude, som vil kunne give merværdi på byggeprojekterne, hvis man bare tør at kaste sig over det. – OpenBIM garanterer ikke en problemfri proces, hvor alle knaster altid er fjernet, men en værdiskabende samarbejdsmetode, hvor alle parter skubber i samme retning for at skabe det best mulige projekt, med de bedst mulige forudsætninger.
Tak til BIM Aarhus for en interessant eftermiddag og gode netværksmuligheder!
Kun få ledige pladser! Tilmeld dig straks…
Nohr-Con udbyder i samarbejde med BIM Equity en BIM workflow certificering-uddannelse. Første modul starter tirsdag 24. marts og derefter starter nye moduler med ca. 14 dages mellemrum. Kurset afsluttes 9. juni og efter gennemført uddannelse opnår kursisterne certificering som BIM workflow professional. Der er stadigvæk få ledige pladser.
Uddannelsen giver indblik i en bred vifte af digitale værktøjer og metoder – trin for trin lærer du, at bruge BIM og 3D-værktøjer igennem hele byggeprocessen – fra IKT-kravstillelse, projektering, kvalitetssikring, udførelse og drift.
Uddannelsen er både teoretisk og praktisk, og i løbet af uddannelsen får du prøvet kræfter med laseropmåling, MEP-modellering, visualisering, mængdeudtræk, afprøvning i OpenBIM Studio, model check, projektweb, tablet viewers, kalkulation og Facility Management.
Der bliver rig mulighed for selv at arbejde med værktøjerne og egne BIM-projekter. Kursisterne får blandt andet indblik i:
Formålet med BIM Workflow certificeringen er at sikre byggeriets parter en efteruddannelsesstandard for digitalt byggeri, der klæder virksomheder og medarbejdere på til at integrere BIM i alle dele af byggeprocessen.
BIM Workflow Certificering er både en uddannelse for virksomheder, som gerne vil i gang med at integrere BIM i arbejdsprocesser, og til dem som allerede er i gang, men som gerne vil mere i dybden, videreudvikle deres arbejde og inddrage flere aspekter i et samlet BIM Workflow for gøre BIM til en integreret del af den digitale byggeproces.
Er du interesseret i at deltage i uddannelsen, kan du download en kort beskrivelse af certificeringsprogrammet som PDF her >>
Det er aller-sidste canche for tilmelding, så du er meget velkommen til at kontakte os direkte hér eller læse mere og tilmeld dig uddannelsen hér >>
Er du interesseret i andre kurser og uddannelser, kan du læse tidligere blogindlæg om Norh-Cons kurser hér >>
De fleste uddannelser i BIM er enten undervisning i brugen af et specifikt program eller brede IKT-lederuddannelser. Nu introducerer BIM Equity en ny uddannelse, specifik til projektledere på tegnestuer, hvor man bruger BIM og ArchiCAD.
Formålet er, at give et indblik i hvad man kan med BIM i ArchiCAD, fra skitsering og visualisering over “hardcore” projektering, til koordinering og kvalitetssikring. Der vil også blive vist BIM Server/TeamWork, BIMx Pro, OpenBIM Studio, Solibri Model Checker, samt cases fra “rigtige” danske og internationale projekter.
Der gives bud på hvordan BIM bedst implementeres på tegnestue- og projekt-niveau, hvordan projekterne styres og hvordan faserne evt. forskydes med BIM. Samtidig gives der bud på samarbejde med åbne fil-formater mellem rådgivernes forskellige BIM-platforme (f.eks. ArchiCAD – Revit), og lidt eksempler på, hvordan CAD/BIM-aftalerne bedst muligt tager forskud på evt. problemstillinger i denne forbindelse.
Kurset fremviser BIM-processen i ArchiCAD, men lærer ikke deltagerne at tegne/modellere selv. Det er altså det optimale kursus for dem som skal vide nok om BIM til at kunne styre BIM-processen og projektet, uden selv at tegne/modellere i ArchiCAD. Kurset giver dog nok indblik til man efterfølgende kan åbne et BIM-projet og se tegninger, lave “mark-up”, finde mængder m.v.
Kurset varer én dag og afholdes hos BIM Equity i København d. 20. april, kl. 09.00 – 16.00, og udover en masse relevant viden, får man med kurset også en softwarelicens til BIMx Pro til iOS (iPad / iPhone), der har en normalpris på kr. 389 (inkl. moms) i Apple App Store. BIMx Pro kan benyttes til at overføre BIM-projektet med tegninger og 3D-model til en iPad, hvor man kan lave fremvisninger af projektet, eller evt. selv benytte den til evaluering af projektet. Kobles BIMx Pro til BIMcloud, vil man fra sin iPad kunne lave “mark-up” i projektet, som “falder” direkte ind i ArchiCAD hos den relevante medarbejder på projektet. Man kan altså kommunikere med hinanden med BIM-projektet som “rygrad”.
Læs mere om vores projektleder-kursus i BIM og ArchiCAD på vores hjemmeside >>
Det nyeste ArchiMAG er på gaden. Masser af spændende historier, bl.a. om hvordan Bønnelycke MDD som arkitekter deler en BIM Server med deres ingeniør, Constructa arkitekter og ingeniører, så begge parter kan se hinandens ændringer i takt med projektet udvikles.
Der er også artikler om BCF-formatet som kommunikations-platform, om hvordan Liljewall Arkitekter benytter EcoDesigner STAR til bæredygtigheds-analyser i designfasen, om BIM-baseret drift og vedligehold på bagrund af 2D-tegninger, om BIMcontact som projektweb og meget, meget mere…
Læs det nye ArchiMAG hér >>
I lang tid, har jeg hér på bloggen skrevet om “Rhino Connection” til ArchiCAD, som hidtil har været i beta-version – en prøve-version som udvalgte brugere har kunne teste parallelt med udviklingen.
Nu er den endelige version udgivet som gratis download fra GRAPHISOFTs hjemmeside. Man downloader et add-on til Rhino, som gør det muligt at gemme objekter fra Rhino i ArchiCADs objekt-format: GDL.
GDL-objekterne kan benyttes i BIM-projektet, med nogle få parametriske funktioner, som horisontal snit-højde i plan-visning og materialevalg. Når projektet redigeres i Rhino, gemmer man objektet igen, og hvis man overskriver det gamle objekt med samme navn, vil det automatisk opdateres i ArchiCAD – gemmer man med nyt navn, vil man kunne skifte mellem de forkellige versioner fra ArchiCADs objekt-bibliotek.
Det er også muligt at gemme et helt projekt fra Rhino som et bibliotek af GDL-objekter til ArchiCAD. På denne måde kommer en hel bygning ikke ind i ArchiCAD som ét samlet objekt, men hver bygningsdel som et enkelt GDL-objekt. Dette er godt til mere komplekse overførsler…
“Rhino Connection” er udviklet af GRAPHISOFTi samarbejde med Nikken Sekkei, som med 2.400 er en af verdens største tegnestuer og én af verdens største ArchiCAD-brugere. I samarbejde med bl.a. Zaha Hadids tegnestue, er projekteringen sket i et samspil mellem Rhino og ArchiCAD, hvor “Rhino Connection” har været nøglen til et flydende workflow.
I Danmark har bl.a. BIG brugt “Rhino Connection” på flere projekter, som har været skitseret i Rhino og i nogle tilfælde også i Grashopper, som er et plugin til Rhino, der giver mulighed for algoritmisk modellering.
Udviklerne hos GRAPHISOFT er dybt dedikerede til at styrke arbejdsgangen mellem Rhino, Grashopper og ArchiCAD, så BIM bliver en integreret del af skitsefasen, selv på de mest kreative, konceptuelle tegnestuer, hvor man ikke stopper med at skitsere før detailprojekteringen afsluttes.
Samtidig er GRAPHISOFTs holdning, at det er bedre at lave en kobling til et anderkendt og stærkt udbredt værktøj, som arkitekterne allerede kender og bruger, end at indbygge en light-version af Rhino og Grashopper i BIM-programmet. Dette gør Rhino og Grashopper til de to nye drenge i OpenBIM-klassen. – Vi siger pænt velkommen!
Download Rhino Connection til Rhino 5 hér >>
Imagine there’s no
countriesBIM platforms
It isn’t hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion too
Imagine all the people
Living life in peace…You may say I’m a dreamer
But I’m not the only one
I hope someday you’ll join us
And the world will be as one
Godt, at Lennon ikke rimer noget på første linie af hans smukke sang!
Nogle af os drømmer om, at vi alle kan leve sammen i fred, uanset hvilken BIM-platform man arbejder med. At vi alle kan udveksle vores visioner og drømme uden at skulle begrænses af forskellige programmers mere eller mindre begrænsende implentering af åbne fil-formater som f.eks. JPEG, PDF og IFC.
Lennon var en drømmer, men nu viser det sig, at to af de allerstørste software-huse, Trimble and Nemetschek Group, har indgået en samarbejdsaftale om at styrke BIM på tværs af virksomhederne, som producerer software som f.eks. SketchUp, ArchiCAD, Vico, Vectorworks, Scia, Tekla, BIMx, BIMsight, DDS-CAD, GTeam og mange flere.
Læs om det nye samarbejde hér >>
bips har lavet en omfattende undersøgelse blandt deres medlemmer, der stiller skarpt på brugen af BIM i Danmark. Men inden Detektor sender mig (og bips) på skærmen, skal det nævnes at en “omfattende undersøgelse” i Danmark betyder, at 189 besvarelser er modtaget, og alle kommer fra “bips’ netværk”, hvilket må formodes at være CAD/BIM-interesserede, som fra EDB-maskinernes vugge har haft hjelmen spændt og stadig afventer et smukt “efter-liv” i de evige BIM-marker. – Når det er sagt, kan man i “BIM Survey 2014″ tage temperaturen på, hvor BIM er for de mest entusiastiske danske tegnestuer.
Undersøgelsen rammer bredt i branchen, som forventet med en overrepræsentation af arkitekter og underrepræsentation af de udførende.
Dog er det interessant at se, at den største gruppe af besvarelser, kommer fra virksomheder med mellem 100-500 ansatte, hvilket ikke kan dække over mange danske arkitekttegnestuer, men formentlig hovedsageligtingeniører og entreprenører.
Nu er vi skarpere på, hvem der er der har givet de svar, som vi nu skal dykke ned i.
Hvilken software bruger denne del af branchen? 65% benytter Revit, 49% AutoCAD (Hmm. Det vil sige, at 19% af virksomhederne benytter Revit, helt uden AutoCAD!?!), 10% benytter ArchiCAD (den lave andel, viser at arkitekterne er i undertal i undersøgelsen) og 6% benytter Microstation. Ingen nyheder hér heller…
Nu kan man se, hvad brugerne benytter BIM til. Det lyder rimeligt, at 83% genererer tegninger fra modellen og 69% laver 3D-visualiseringer, men at omkring 60% eksporterer IFC-modeller og laver kollisionskontrol, f.eks. med Solibri Model Checker, lyder umidelbart som højere end jeg vil vurdere branchen generelt. Det samme gælder BIM-baserede tidsplaner (4D) og priskalkulation (5D), som jeg ikke tror at 17-25% af branchen benytter BIM-til i f.eks. Sigma eller Vico.
Over halvdelen af de adspurgte melder også at de har implementeret BIM på størstedelen eller på alle projekter, mens kun 16% står tilbage f.eks. med AutoCAD og Sketchup. Vi har helt klart fat i “hovedet på slangen”, og den “lange hale” af rådgivere og udførende er formentlig ikke blevet spurgt. 2% ved ikke i hvilket omfang de har implementeret BIM, hvilket man nok skal tænke lidt over, hvis man selv har svaret i denne kategori.
Overrepræsentationen af BIM-kompetente besvarelser ses måske mest tydeligt, når man bryder svarene ned i faggrupper og kan læse, at 27% af entreprenørerne har implementeret BIM på alle projekter. Dette svarer godt nok kun 4 entreprenører, der påstår dette, men det er stadig 4 virksomheder, som jeg ikke selv har mødt på de danske byggepladser! Ej heller 10% af driftsherrerne, tror jeg man generelt kan forvente benytter BIM på alle projekter…
Og igen kan man slå tvivl omkring hvorvidt hver fjerde virksomhed i byggebranchen med under 16 medarbejdere har implementeret BIM på alle projekter. – Især når man hved, hvor mange arkitektvirksomheder der findes i Danmark med 1-3 medarbejdere, som måske mener at investeringen i BIM-software og uddannelse har en noget lang tilbagebetalingstid.
Hvis man hopper ind i begrundelserne til at benytte BIM, er der heldigvis kun 5% af de adspurgte, som mener at BIM medfører ringere arkitektur, hvilket jeg er helt enig i. Modsat er der så 9% der mener, at BIM ikke understøtter et “skræddersyet design”, hvilket må betyde, at de synes BIM er bedst til at gentage de samme løsninger igen og igen. Hmmm. Det er efter min mening mere et spørgsmål om at vælge det rette værktøj og om at implementere korrekt, end et spørgsmål om hvorvidt BIM understøtter muligheden…
Kræver BIM ændring i virksomhedernes workflow og procedurer? – Ja, gu’ fanden gør det det! – Ellers ville man jo ikke opnå den effektivitetsforbedring, merinformation og fejlreduktion, hvis man i virkeligheden arbejdede som i CAD.
Sjovt nok mener virksomheder, som ikke har implementeret BIM, at deres kunder ikke efterspørger det, mens de virksomheder der arbejder med BIM, har kunder der efterspørger det. – Jeg kan ikke købe bøffer hos min bager, men jeg tror nu heller ikke, at det er noget, som min bager oplever en stor efterspørgsel efter. Betyder det, at der ikke er en stor efterspørgsel efter bøffer? Nej, og måske er der en tovejs kommunikation, hvor rådgivere som er dygtige til BIM og som har opnået store fordele, vil anspore deres kunder til at efterspørge denne arbejdsmetode for at spare penge og samtidig løfte kvaliteten. Samtidig går bygherrer som ønsker BIM vel til rådgivere, som tilbyder BIM…
Omkring klassifikation, må man erkende, at selv i bips’ eget netværk er SfB-systemet det mest brugte, med “eget system” på anden pladsen og “ved ikke” på tredjepladsen. DBK er mindst 10 år gammelt og bliver brugt på ca. 15% af opgaverne, mens CCS rammer knapt 20% af brugerne i bips’ netværk.
Største delen af besvarelserne er positive overfor IKT-bekendgørelserne og ønsker yderligere krav til BIM og digitalisering. – Det er toner, som falder godt i tråd med hvad vi oplever i “marken”. Så nu må man håbe, at de offentlige bygherrer er parate til at skrue op for flere krav…
Det er altid spændende at se nogle undersøgelser der sætter tal på brugen og oplevelsen af BIM. Det havde dog været væsentlig mere brugbart for alle, hvis man havde betalt et analyseinstitut for at foretage en repræsentativ undersøgelse, der rammer byggebranchen bredt nok til at kunne sige præcist, hvor stor udbredelsen af BIM er, hvilke programmer der bliver brugt, hvor stor en del af virksomhedernes projekter der kører BIM og hvilke fordele brugerne opnår. Jeg er sikker på, at en sådan undersøgelse ville vise nogle helt andre tal, end en online undersøgelse i en digitaliserings-organisations netværk.
Jeg synes alle bør læse sig igennem bips’s undersøgelse på trods af forudsætningerne. Det er spændende læsning. Hele undersøgelsen kan downloades hér >>
